10-årig ville være nonne

På kristendom.dk – en web-portal ejet af Kristeligt Dagblad – fortæller en række mennesker deres “troshistorie”. En af dem, der fortæller, er dr.phil. Kirsten Stoffregen Pedersen. Hun siger bl.a.

I en tidlig alder, endnu inden jeg var 10 år gammel, havde jeg forstået, at det var nonne, jeg skulle være. Og den vished har aldrig forladt mig. Det førte mig til katolicismen, fordi Folkekirken jo desværre havde mistet den mulighed at kunne leve i ensomhed med Gud, i cølibat, noget der netop er og fra begyndelsen var så typisk for Kristendommen.

Historisk set er det helt forkert, at cølibatet var typisk for kristendommen. Selv om der i sig selv ikke er noget galt i at leve alene, så har Kristus ikke sat skaberordningen ud af kraft. Tværtimod omtaler apostlen Paulus, at der i de sidste tider skal være nogle, der vil forbyde ægteskab.

Men Ånden siger udtrykkeligt, at i de sidste tider skal nogle falde fra troen, fordi de lytter til vildledende ånder og dæmoners lærdomme, som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed. De forbyder ægteskab og kræver, at man holder sig fra føde, som Gud har skabt til at modtages med tak af dem, der tror og har erkendt sandheden. For alt, hvad Gud har skabt, er godt og skal ikke forkastes, når man tager imod det med tak; for det helliges ved Guds ord og ved bøn. Lægger du brødrene dette på sinde, vil du blive en god tjener for Kristus Jesus, næret af troens og den gode læres ord, som du har fulgt. (1 Tim 4,1-6)

Tanken om at forbyde ægteskab og mad, som Gud har skabt til at modtages med tak, stammer fra “vildledende ånder”  og er “dæmoners lærdomme”, og udbredelsen heraf sker ved “som udbredes ved løgnagtige læreres hykleri, folk der er brændemærket i deres samvittighed” (v. 2).

Når en 10-årig kan “forstå”, at hun skal angiveligt skal være nonne, så er det naturligvis ikke en tanke, der kommer af ingenting. Gud åbenbarer ikke den slags direkte. Men det betyder ikke, at han efterlader kristne – eller for den sags skyld andre – uden vejledning.

Bibelens lære er vejledning, der er rettet til alle (hvad enten man vil lytte dertil eller ej). Findes der ikke vejledning om et bestemt spørgsmål i Bibelens lære, må vi gøre brug af vores fornuft. De fleste politiske problemer hører til spørgsmål, der skal afgøres af fornuften. Personlige valg som f.eks. uddannelse hører også til disse.

En 10-årig kan være påvirket af den forkyndelse og undervisning, man har fået. Og alle er påvirket af de kræfter, som vores syndige natur har. Derfor skal alle – også børn – oplæres i, hvad kristendom er. Det er vigtigt at være lydig mod Gud, men det er også vigtigt at lære om den kristne frihed. Den kristne frihed går bl.a. ud på, at ingen kan eller må tiltage sig magt til at indskrænke den frihed, vi har som kristne. Det er tværtimod en løgnagtig lære, der stammer fra de dæmoner, der vil tage os til fange under lovtrældom.

En 10-årig kan og skal altså lære om, hvad der virkelig er Guds vilje, sådan som vi lærer det i Luthers lille katekismus. Gud har befalet os at værne om ægteskabet i det 6. bud. “Vi skal frygte og elske Gud, så vi lever kysk og ærbart i ord og gerning, og enhver elsker og ærer sin ægtefælle,” som Luther forklarer.

Lærer man ikke det, er (af)vejen åbnet for at tro, at det skulle være noget særligt, endsige fortjenstfuldt, at leve “i ensomhed med Gud.” Det er tværtimod Guds gode vilje, at enhver (med ganske få undtagelser) skal have sin egen ægtefælle og elske og ære denne. Det frelser ingen, for det gør kun den rette kristne tro. Til gengæld gavner det en hel del, både for den enkelte og for familien og samfundet.