ELCA accepterer homoseksuelle ledere/præster i praksis

Evangelical Lutheran Church of America vil ikke have homoseksuelle ledere eller præster – ifølge deres grundlagsdokumenter. Men nu har man på et kirkemøde besluttet at opfordre alle relevante organer og ansvarlige personer til ikke at føre disciplinærsager mod homoseksuelle ledere og præster eller i al fald holde igen med at gøre det. Hvis disse præster i øvrigt lever “in a mutual, chaste, and faithful committed same-gender relationship.” Således besluttet i en resolution.

Gerald B. Kieschnick, præsident i Missourisynoden, har i et memorandum ladet vide, at han er stærkt bekymret, for “homoseksuel adfærd er i sig selv syndig.” Skuffet er han også, for ELCA handler ikke efter det, som Skriften lærer om homoseksualitet og om de bibelske krav til at beklæde præsteembedet. Synoden er bestyrtet, skriver Kieschnick.

Man må være taknemmelig for, at Missourisynoden holder fast ved den bibelske lære om seksualitet og skaberordningen. Det drejer sig i virkeligheden om en fundamental forståelse af lov og evangelium.

Kieschnick var tilstede på ELCA’s kirkemøde. Her advarede han kirkemødet mod beslutninger af denne karakter og sagde, at det i givet fald ville blive nødvendigt at se på, hvilke følger det i givet fald ville få. Kieschnick brugte kirkepolitisk sprog, men han burde have talt om omvendelse og advaret om følgerne ved ikke at gøre det. Måske han så slet ikke var blevet inviteret.

I samme hilsen talte Kieschnick også om “vores fælles vidnesbyrd og tjeneste sammen.” Hvis Kieschnick og Missourisynoden var en ægte luthersk synode, ville han ikke have talt om fælles vidnesbyrd og tjeneste. ELCA har fx også erklæret fuld kirkefællesskab med The Moravian Church, brødrekirken, skønt de betingelser for kirkefællesskab, som Den augsburgske Bekendelse, artikel 7, stiller, ikke er opfyldt. Missourisynoden og ELCA har da heller ikke kirkefællesskab. Det handler ikke om teologi, men om kirkepolitik.

Missourisynoden er ikke, hvad den var. Og det har den ikke været længe.