En øredøvende tavshed i Norge

Den norske situation ifølge FBB

Troens ord udgives af For Bibel og Bekendelse (FBB), en norsk forening af præster og andre, som bl.a. vil “fremme en aktiv bekjennelsestroskap” ved
– å vekke våre menigheters forståelse for innholdet i den oldkirkelige og lutherske bekjennelse
– å verge menighetene mot dogmatiske og etiske villfarelser
– å støtte medlemmer som har kommet i en vanskelig stilling for sin bekjennelses skyld

I den seneste udgave af Troens Ord, FBB’s blad, har FBB’s sekretær, Boe Johannes Hermansen, en artikel om dåben. Han viser, at der i Skriften er en tæt sammenhæng mellem dåb, forsagelse, tro og kristen oplæring. Men det får man imidlertid ikke indtryk af, når man ser på praksis. Den er i mange tilfælde “som et uoverkommelig svelg,” skriver Hermansen. Og fortsætter:

“Hva er årsakene til at kirken ikke tør å tydeliggjøre den bibelske sammenhengen mellom dåp, forsakelse, tro og kristen opplæring? Det er nok fl ere grunner, men jeg vil peke på en vesentlig årsak. Allerede for mange år siden husker jeg den ble uttrykt på et seminar hvor dåpspraksisen ble drøftet: ‘Hvis vi krever et forpliktende dåpsprogram og stiller for tydelige krav, da ryker folkekirken’.

“Hva skal vi velge? Skal vi velge en ytterligere utvanning og sekularisering av folkekirken
– eller en bibelsk praksis med feste i Guds ord? Svaret burde være innlysende. Men det er verken ønske eller vilje til å betale omkostningene med at folkekirken – med den praksis vi kjenner i dag – forsvinner. Folkekirken som skal omfatte alle, ser ut til å være langt mer hellig enn Guds ord, som skal defi nere kirken og dens liv.

“Problemet er ikke bare at foreldre og faddere ikke vil la seg forplikte, men at heller ikke kirken vil la seg forplikte på Skriften, og ta den på alvor. Hvor skal dette ende?”

Kommentar

Nej, hvor skal dette ende? Man må jo udfordre FBB på at stå for og fremme en aktiv bekendelsestroskab. Langt på vej må man medgive, at FBB’s diagnose er korrekt. Men hvad er løsningen? Er Hermansens leder et kald til FBB om at forlade en kirke, som ikke vil forpligte sig på Skriften og tage den alvorlig – som altså ikke vil være lydig mod Kristus, og som altså egentlig lyver, når man bekender troen på “Jesus Kristus, Guds enbårne Søn, vor Herre“?

Eller er den endnu en leder, endnu et suk, endnu et retorisk spørgsmål, som egentlig ikke får andet svar end endnu en klagesang uden handling?

Måske den norske kirke falder sammen, hvis man vil tage dåbslæren alvorlig. Det er sandsynligt, for den er jo tydeligvis ikke en sand kirke. Den er en organisation, som fortjener at falde. For da har den ikke Kristi løfter for sig, men Kristi befaling imod sig. Og gennem sin praksis vildleder den i hundredtusindvis af medlemmer. Og alle, som har kirkefællesskab med den norske kirke, er med til at give indtryk af, at den norske kirke trods alt er ok. Med mindre man hverken kan eller vil forstå, hvad kirkefællesskab er. Kan man prædike i hinandens kirker eller gå til alters i hinandens kirker, praktiserer man kirkefællesskab, og det forudsætter efter luthersk lære, at der er enighed om at forkynde evangeliet i overensstemmelse med den rene lære og forvalte sakramenterne i overensstemmelse med Guds Ord.

FBB synes ikke at have noget svar at give. Man må spørge, om FBB i virkeligheden er koblet så meget op på den norske kirke, at man heller ikke selv kan eller vil gøre noget? Den øredøvende tavshed er i sandhed trist. Uanset hvem det er, der tier i ord og/eller handling.