Er knælen afgudsdyrkelse?

Paven ønsker, at man fremover skal knæle ved de pavelige liturgier. Det har også været en gammel skik, men en tid har man også kunnet modtage nadveren stående (jf. “Vatican: Receiving Eucharist kneeling will be norm at papal liturgies“).

En blogger, COGWriter, hævder nu, at præster og biskopper ikke bar dragter de første århundreder, og at man kun skal knæle for Kristus, ikke for f.eks. Peter (se “Pope Wants People to Kneel Before Him“). Når jeg blogger om COGWriter, skyldes det først og fremmest, at man også herhjemme kan møde de synspunkter, som han fremfører.

De gejstlige dragter er hverken påbudt eller forbudt i Skriften. På den anden side tjener de et pædagogisk formål. Hvis man vil afskaffe dem med henvisning til eller udgangspunkt i falsk lære, bliver det et bekendelsesspørgsmål at sige nej.

COGWriter påstår afgudsdyrkelse

Forbyder Det nye Testamente at knæle, som COGWriter hævder? Lukas beretter, at Peter afviste Cornelius’ knælen med henvisning til, at han, Peter, kun var et menneske (ApG 10,25f). Heller ikke engle vil tilbedes (Åb 19,10; 22,8f) og må heller ikke blive det (Kol 2,18). Satan ønsker det derimod (Matt 4,9f).

Derimod skal alle engang knæle for Kristus ifølge Paulus’ brev til Filipperne (Fil 2,9f).

COGWriter kalder paven for Antikrist og skriver, at “selvfølgelig vil Antikrist tilbedes.” Knæler man for Antikrist, gør det det lettere at tilbede Antikrist, slutter COGWriter.

Er det afgudsdyrkelse at knæle?

Paven og Den romersk-katolske Kirke sætter faktisk sig selv i Kristi sted og hævder f.eks., at man kan give ny lære. Antikrist er en kirkelig modstander af Kristus. Den romersk-katolske kirke forfulgte og fordømte dem, der forkyndte det sande evangelium i 1500-tallet, dvs. folk som Luther. Men de vedtog også en formel fordømmelse af retfærdiggørelseslæren, som Luther uddrog af Skriften. Denne fordømmelse er ikke taget tilbage (jf. “Retfærdiggørelsen og Romerkirken“).

For så vidt folk er klar over dette, er det en accept af pavens falske lære og selvforståelse, hvis man modtager nadveren af hans hånd. Det kan også være, man bør kalde det afgudsdyrkelse. I den begrundelse, pressemeddelelsen giver, er det imidlertid andre forhold, der lægges vægt på: Kristi reale nærvær i nadveren, nadverdeltagernes tilbedelse (af Gud) og en fornemmelse for det mysteriøse. Det går COGWriter ikke ind i.

Et andet og større problem er, at COGWriter ikke skelner mellem præster generelt og paven specielt.

COGWriter hævder, at man kun kan og skal knæle for Kristus. Det er jeg ikke uenig i, men der er mere at sige.

Forvalterne af nådemidlerne er ikke Kristus, men de er Kristi stedfortrædere eller befuldmægtigede repræsentanter, som handler på Kristi vegne. Det fremgår klart af mange steder, f.eks. Luk 10,16 og 2 Kor 2,20.

Den, der hører jer, hører mig, og den, der forkaster jer, forkaster mig. Men den, der forkaster mig, forkaster ham, som har udsendt mig. (Luk 10,16)

Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! (2 Kor 5,20)

Hvis man knæler for det menneske, der forretter nadveren, eller hvis man knæler for en, der ikke repræsenterer Kristus, fordi vedkommende er vranglærer, så er det helt forkert.

Hvis man derimod knæler, fordi forvalteren af nådemidlerne handler på Kristi vegne og i hans sted, og fordi Kristus selv er usynligt til stede, så er det ikke forkert eller afgudsdyrkelse.

I så fald er der nemlig ikke tale om, at man knæler for et menneske, men man knæler for GudMennesket Kristus. Det er ikke tilbedelse af Antikrist, ej heller en foregribelse af denne tilbedelse. Det er derimod en tilbedelse af ham, der er Konge i sit rige, syndsforladelsens rige. Det er ikke påbudt at knæle – derfor kan man også stå – men det er helt naturligt at knæle.

Forkert brug af Skriften

COGWriter er en af mange, der anvender Skriften forkert. Man spørger: “Hvad ville Jesus (Peter, Paulus) have gjort? Eller man spørger som COGWriter: “Hvad gjorde Peter?”

Men det er et forkert spørgsmål. Hvad Peter gjorde, kan udgøre en vejledning, dvs. være en god skik, som man kan følge. Men man kan ikke udlede en regel om, hvad man bør gør, ud fra, hvad f.eks. Peter gjorde. Det gælder principielt.

Dertil kommer, at COGWriter ikke sammenligner sammenlignelige situationer. Cornelius’ tilbedelse af Peter er ikke nadverfejring eller f.eks. skriftemål.

Endelig er der det fundamentalt forkerte, at vi af Peters indsigelse lærer, at Cornelius’ knælen var begrundet i en forkert forståelse af Peter. Det er noget ganske andet, hvis man knæler, ikke fordi man tror, at præsten er mere end et menneske, men fordi man knæler for Ham, der er skjult til stede.

Brug af Skrift og tradition

Man kan derimod udlede kirkelige påbud, der hvor Skriften har påbud. Vi er f.eks. ikke frie til selv at formulere nadverordene, når brød og vin skal indvies (konsekreres). Vi er heller ikke frie til at formulere dåbsordene på en hvilken som helst måde.

Retter Skriften ikke generelle befalinger til os, er vi frie til at udmønte Skriftens lære, så praksis forkynder læren så godt som muligt.

Ud fra det princip er det fint at knæle ved nadveren, når man ellers modtager nadveren i en retlærende kirke. Nadverdeltagelse er nemlig også en bekendelse af, at man tilslutter sig læren i den kirke, hvor man går til alters.

Det er en god og gammel skik ikke unødigt at ændre på en kirkelig praksis, med mindre den er i strid med den rette lære. Derfor har den lutherske kirke mange elementer fælles med pavekirken, Den romersk-katolske Kirke. Derfor knæler vi også. Derfor anerkender vi ikke pavedømmet.