Folkekirkepræst beder til de døde

Sognepræst Lene Østergaard svarer på spørgsmålet “Forlader sjælen kroppen, når vi dør?.” Undervejs i sit svar kommer hun ind på, at hun selv beder til en af sine døde.

Jeg har det selv sådan – og det er sikkert ret uluthersk og udogmatisk, – at hvis jeg står overfor noget vigtigt, kan jeg godt finde på at bede en lille bøn til én af mine døde og bede om at få hjælp. Det er nærliggende for mig, fordi jeg synes mine døde er tættere på end Gud……Og jeg tænker ligesom dig, at det personligheden, ånden, der opstår og bevares hos Gud. (min fremhævelse)

Ja, uluthersk og udogmatisk er det, mildt sagt.

Som kristne tror vi jo, at Gud er os nær, når vi tror på evangeliet. Derfor kan vi bede til ham som vores himmelske Fader (jf. 5 Mos 4,7; Matt 6,9ff). “Men at være Gud nær er min lykke, jeg tager min tilflugt til Gud Herren …” (Sl 73,28), siger salmisten.

Men Lene Østergaard vil hellere bede til en af sine døde, som hun synes, er tættere på end Gud.

Man må virkelig spørge, om en sådan præst overhovedet er kristen. Hvis hendes udtalelse står til troende, er det jo snarere hedenskab.

I al fald er det rystende langt fra Skriftens lære, som lærer os at bede til Gud i Jesu navn.

Om helgendyrkelsen lærer de, at der højtideligt kan tales til de helliges ihukommelse, for at vi kan efterligne deres tro og gode gerninger, hver efter sit kald, ligesom kejseren kan efterligne Davids eksempel, når han fører krig for at forjage tyrkerne fra fædrelandet; for begge er konger. Men skriften lærer os ikke at anråbe de hellige eller bede de hellige om hjælp, fordi den fremstiller Kristus for os som den eneste midler, forsoning, ypperstepræst og talsmand. Han skal anråbes, og han har lovet at ville høre vores bønner, og den dyrkelse godkender han højlig, at han bliver anråbt i alle vore trængsler (1 Joh. 2.1): “Om nogen synder, da har vi en talsmand hos Gud” osv. (Den augsburgske Bekendelse, artikel 21)

Men eftersom Den augsburgske Bekendelse forlængst er droppet i praksis, skal man ikke forvente nogen kritisk reaktion.