Folkekirkepræster fornægter Djævelen, løgnens far

Danske præster vil af med Djævelen, skriver Kristeligt Dagblad.

Nu er tiden kommet til at afskaffe det kristne dogme om Djævelen forstået som en selvstændig, ond magt med egen vilje.

Det mener flere folkekirkepræster, og dermed markerer de en fortsættelse af det dogmeangreb, som teologer, præster og biskopper i de senere år har rettet mod det kristne kernestof.

Tidligere biskop Jan Lindhardt gjorde op med Helvedet, teologiprofessor Svend Andersens lagde afstand til dommedag og Jesu fysiske opstandelse, og sognepræst Kaj Mogensen har forkastet ideen om, at alle mennesker enten frelses eller fortabes.

Hvis det ikke var, fordi disse præster ikke irettesættes og i tilfælde af, at de fortsætter deres vranglære, afskediges, så var det da så ligegyldigt, hvad de mener.

Det gør dog ingen forskel på folkekirkens status, for den er for længst ophørt med at være en retlærende kirke. Mildt sagt. For faktisk er det jo sådan, at Kristus selv siger, at hvis man er hans disciple, så bliver man i hans ord. Det gør disse ikke. Men dermed passer det jo også meget godt, at de vil have “afskaffet” djævelen, for han er jo ifølge Jesus netop løgnens fader. Som de fleste jøder dengang og nu, benægter de, hvad Jesus selv åbenbarer og lærer os.

En anden præst, Nanne Mølhave, vil

nyformulere dogmatikken, så den personificerede djævel får ordlyd af netop ondskab og lidelse og dermed appellerer til moderne danskere.

Men hun bliver ikke irettesat af sin nærmest foresatte. Tværtimod får hun hans opbakning:

En opgave som provsten i Middelfart, Erik Fonsbøl, finder helt vital:– For enhver generation er det en vigtig opgave at give de kristne dogmer nye formuleringer, så de ikke står som uangribelige sandheder, siger han.

Provst Fonsbøl udtrykker her en (mis)forståelse af, hvad de kristne dogmer er.

De er nemlig “uangribelige sandheder,” fordi de er kirkens bekendelse af, hvad Gud har åbenbaret i Den hellige Skrift.

Se mere herom:

I øvrigt hører forsagelsen strengt taget ikke med til Den apostolske Trosbekendelse, sådan som journalist Thorsten Asbjørn Lauritsen hævder i en følgeartikel (“Dogmernes dokument“), men derimod til dåben. Det skal jeg vende tilbage til.

Comments

  1. Dr. Spider says

    Thomas Teglgaard kommenterer også i debatindlægget "Djævelen findes":

    Også jeg finder tanken besnærende. Det kunne være dejligt, hvis den Onde slet ikke fandtes. Det samme gælder i øvrigt både cancer og spiserørsbrok: Det ville være så dejligt, hvis det ikke fandtes. Hvis vi simpelt hen kunne prædike os ud af det. Hvis vi kunne sige: Findes ikke! – og så fandtes det ikke! Eller måske mere betegnende: Hvis vi kunne stikke hovedet i jorden ligesom en vis fugl!

    Og nu vi er ved fugle: Desværre er det ikke en enlig svale. Bibelens kristendom erstattes mere og mere af en anden "kristendom". Præster og biskopper stiller sig op og erklærer, at Jesus ikke legemligt er opstået fra de døde, at Helvede ikke findes (sjovt nok hører jeg sjældnere, at Himmelen ikke skulle findes), at evolutionsteorien har forvandlet de første kapitler i Bibelen til egentlige myter … og nu altså at Djævelen ikke findes.

    Men sandheden er og bliver sandheden. Den kan ingen rokke ved – heller ikke præster.