Grosbølls udgang(spunkt)

Cand.theol. og forhenværende sognepræst Thorkild Grosbøll leverer i Politiken 31. maj 2008 et fundamentalt angreb på den kirkes lære og religion, som han i omkring 30 år var præst for.

En alvorlig sag – Politiken.dk

Det er klart, at dermed må religionen afstå rollen som indehaver/forvalter af absolutte sandheder og lade sig nøje med relative sandheder, men det ville til gengæld gøre den i stand til at vinde sig troværdighed som samtalepartner for den menneskelige uro. Ja, man kunne vel tilmed sige, at institutionen dermed (meget passende!) gik i mesterens fodspor ved at inkarnere sig på de til enhver tid gældende betingelser.

Det er jo ikke nogen overraskelse, for mente Grosbøll anderledes, ville han aldrig have fornægtet sin kirkes bekendelse og sit præsteløfte.

Ikke Gud og Den hellige Skrift, men den menneskelige uro. Og dét vel at mærke ikke forstået på den måde, som Augustin talte om en menneskelig søgen.

Grosbøll vil have en religion på moderne menneskers rodløse præmisser, præmisser, som har afskaffet alle guddommelige givne værdier.

I øvrigt er Grosbølls kronik, “En alvorlig sag,” formuleret i en sær ironisk tone. Et godt og talende eksempel er følgende citat:

Det særlige præstedømme er ikke andet og mere, end at man har pålagt en af de døbte i lokalmiljøet at tage sig af afviklingen af gudstjenester og kirkelige handlinger, indtil man ikke længere kan holde ud at høre på vedkommende.

Teologisk er det ikke luthersk, men det ville jo også have været overraskende. Derfor er der heller ikke grund til at bruge mere krudt på den GrosBøll(e). Der er andre og større grosbøller at holde øje med.

Eftersom hans menighed efter sigende stadig kunne holde ud at høre på ham, må det jo have været Grosbøll selv, der ikke kunne holde ud at høre på sig selv. Forståeligt. Meget forståeligt.


Det var (måske?) sidste indlæg på Augsburgske om Grosbøll. Tidligere har dr. Spids skrevet:

Se også: