Læresplid på vej til juridisk krav i Folkekirken?

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech sender et nyt lovforslag i høring. Der kan altså blive tale om ændringer.

Lovforslaget handler om, at et menighedsråds flertal ikke skal kunne ignorere et “teologisk retningsbestemt mindretal” i at få en præst, hvis der er flere præster i et sogn.

Formanden for Evangelisk Luthersk Netværk Henrik Højlund er glad, men mener, forslaget kommer for sent.

Her på Augsburgske er vi ikke glade. Den augsburgske Bekendelse, som Folkekirken formelt har som sit grundlag og tidligere også forsøgte at efterleve i langt større grad end nu, accepterer ikke læresplid. Det gør Det nye Testamente (NT) heller ikke. Tværtimod formaner NT til at tale som Guds ord (1 Pet 4,11), til læreenhed (Ef 4,1-6, særlig v. 3; 1 Kor 1,10) og til at forhindre læresplid (Rom 16,17; Jud 3). Ja, Paulus udtaler en forbandelse over dem, der forkynder et andet evangelium end apostlene. Den augsburgske Bekendelse afviser læresplid i kirken og siger, at det til sand kirkelig enhed er tilstrækkeligt at være enig om evangeliets lære og forvaltningen af sakramenterne (art. 7). Derimod behøver der ikke være enighed om ritualerne m.m., så længe uenighed ikke er udtryk for læremæssig uenighed.

I Folkekirken er der læresplid. Det er ikke nogen nyhed, for det har der været længe. Folkekirken opfatter sig på grundtvigsk (og anglikansk) vis som en rummelig ordning, som en ramme, der reelt og principielt kan og skal rumme præster og medlemmer af vidt forskellige teologiske meninger, ja, vidt forskellig tro, må man i realiteten konstatere.

Det er som et ægteskab, hvor man er enige om at måtte være hinanden utro. Men det virkelige problem heri er ikke, at man er hinanden utro, selv om det er slemt nok. Det største problem er, at man er utro mod Kirkens Herre, som har befalet læreenhed og forbudt og forbandet falsk lære.

Det er ikke blot et problem for dem, der er i en sådan ordning. Det er et problem, fordi man ødelægger selve det instrument, som skal kalde mennesker ind i Kristi Kirke og bevare dem der. Man inviterer i stedet for folk ind i en menneskeskabt borgerlig ordning og lærer dem at lukke øjnene, så de kan blive der uanset udviklingen. Hvis nogen alligevel bevares i en frelsende tro, er det på trods af, ikke på grund af. For trods alt er der dog noget af Guds Ord tilbage nogle steder i Folkekirken. Den rene lære er derimod opgivet både formelt og reelt.

Går Rønn Hornbechs forslag igennem uden væsentlige forandringer, er lærespliden nu også forankret i selve kaldelses- og ansættelsesprocedurerne. Den augsburgske Bekendelses artikel 14 er endnu engang ignoreret (se også Vikar- og åremålsansatte prædikanter og præster).

Hul i regler om præsteansættelse lukkes

De teologiske mindretal i landets menighedsråd får nu en hjælpende hånd fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V). Ministeren ændrer nemlig reglerne for ansættelse af præster, så det ikke længere er muligt at besætte præstestillinger uden at tage hensyn til det, ministeren definerer som ”det teologisk retningsbestemte mindretal” i menighedsrådene.

I pastorater med flere præstestillinger skal mindretallet således have mulighed for at komme til orde ved ansættelse af præster. Reglen gælder dog ikke for præster, der ansættes på overenskomstvilkår, de tidligere benævnte hjælpepræster. Samtidig kan en præstestilling i et pastorat med flere præstestillinger besættes uden opslag med en præst, der allerede er ansat i pastoratet.

Formand for Evangelisk Luthersk Netværk, Henrik Højlund, er glad for ministerens beslutning, som han finder helt naturlig og meget demokratisk. Dog ærgrer det ham, at det sker forholdsvist sent.

– Jeg vil sige, at det er bedre sent end aldrig, men desværre har vi allerede nået at se eksempler på, at mindretal i menighedsrådene er blevet trynet af flertallet, selvom mindretallet havde troet, at det nu var deres tur til at vælge en præst. Men når det er sagt, er jeg selvfølgelig godt tilfreds med, at alle har mulighed for at blive hørt. Særligt fordi det ofte har været de missionske, der har været i mindretal i menighedsrådene. Selvom det ofte er dem, der slider mest på kirkebænkene, får de sjældent lov til at være i flertal i menighedsrådet, siger Henrik Højlund.

Det ændrede regelsæt sendes i høring, hvor det vil være muligt at komme med bemærkninger.

Se også “Er forkert lære egentlig så alvorlig?.”