Langballe om islamister

For en 30 år siden blev jeg konfirmeret af Jesper Langballe. Jeg har derfor gennem årene fulgt en smule med i, hvad Langballe og hans meningsfæller – og ikke mindst hans fætter, Søren Krarup – mener.

Jeg er bestemt ikke enig med dem i alt. F.eks. er jeg ikke medlem af folkekirken, hvorimod Langballe og Krarup som bekendt er ret tilfredse med (i al fald dele af) folkekirken.

Men når det gælder islam(isme), grunder deres kritik sig for det første på en holdbar forståelse af uforeneligheden af kristendom og islam. En smule bibelteologisk og kirkehistorisk indsigt er tilstrækkelig til at vide, at de har ret. For det andet grunder deres kritik af islam(isme) på en forståelse af, at der er og må være en sammenhængskraft i en kultur, hvis den skal bestå.

Jesper Langballe: “Søvndal er et pjok” (jp.dk – Arkiv)

Vi har bare gjort opmærksom på årsagen til, at islamister og radikaliserede muslimer ikke vil spille på den demokratiske bane – ikke vil anerkende den sekulære stat – ikke vil opgive sharia som retslig norm – ikke vil sætte ytringsfriheden over hensynet til deres krænkede religiøse følelser. Og årsagen er jo slet og ret islams totalitære lovreligion og den kultur, som den har bundfældet i folkedybet. (Min fremhævelse)

I modsætning til, hvad mange går rundt og tror, er kultur og religion ikke løsrevet fra hinanden. Tværtimod er religion en væsentlig del af kultur. Det betyder blot ikke, at alt kun er kulturelle eller religiøse fortolkninger og konstruktioner. Det er jo f.eks. netop muligt, at religioner er i dyb modstrid med naturen og f.eks. tillader ægteskab med små børn. Se Hjerteskrigende praksis.

HT 1: http://www.uriasposten.net/?p=5587
HT 2: http://www.uriasposten.net/?p=5584#comment-613110