Lindhardt og Grosbøll

Thorkild Grosbøll fortsætter med at trække overskrifter. Kristeligt Dagblad skriver, at Biskop ville fyre Grosbøll:

Jan Lindhardt fik til allersidst i den to år lange sag opgaven med at kontrollere, at Thorkild Grosbøll holdt sig inden for folkekirkens teologi. Han accepterede tilsynet ud fra kirkepolitiske overvejelser om at undgå, at det udviklede sig til en retssag, som Grosbøll ville vinde. For så var vejen åben for at skille stat og kirke, og det scenarium hører til biskoppens værste mareridt.

Tjah, måske. Det, der i al fald ligger fast, er, at Jan Lindhardt gerne vil sælge sin selvbiografi, hvori han bl.a. omtaler denne sag.

Lindhardt ville have fyret Grosbøll, hvis folkekirken havde været en virksomhed, og Lindhardt direktør. Men det er folkekirken jo ikke rigtig. Så det er jo en gratis påstand.

Mere interessant er dog, hvad Lindhardt var villig til at betale for at undgå en adskillelse af stat og kirke. Lindhardt frygtede, at Grosbøll ville vinde, og derfor forsøgte han ikke at få Grosbøll afskediget.

Det var og er altså sådan, at prisen for at bevare ikke folkekirken som sådan (i al fald ikke i første omgang), men folkekirken som en statskirke, var accepten af en åbenlyst kættersk præst. Det gør kun en “kirke,” som for længst er ophørt med at være kirke, dvs. Guds kirke.

– Sagen er så teologisk grundlæggende, at den burde have været for en præsteret, siger kirkeretsekspert Jørgen Stenbæk.

– Hvis ikke netop Grosbølls udtalelser om manglende gudstro i et præsteembede skulle udløse en retssag, så ved jeg ikke, hvad vi har den lov for. Jan Lindhardts kirkepolitiske overvejelser har han lov til at have. Men biskop og kirkeminister burde ikke være veget tilbage fra at tage en vigtig retssag om folkekirkens bekendelse, siger Jørgen Stenbæk.

Nej, det har Stenbæk ret i. Men der var mange andre sager, der også skulle tages.

Kirkehistoriker Kurt Larsen, Menighedsfakultetet, er enig.

– Jan Lindhardt fik sagen fra kirkeminister Bertel Haarder (V), fordi de er enige om den ubegrænsede rummelighed i folkekirken. Men at der ikke blev en retssag er med til at belaste forholdet mellem stat og kirke endnu mere, end hvis Grosbøll havde vundet sagen, siger Kurt Larsen.

Det er jeg desværre ikke så sikker på, at Kurt Larsen har ret i. Selv om det sikkert har belastet forholdet, så er det et åbent spørgsmål, om det har nogen grundlæggende betydning. Menighedsfakultetet, som Kurt Larsen er ansat på, har jo eksempelvis lige udnævnt Henrik Højlund som Årets teolog. Men det er ikke fra ham, man skal forvente noget brud med folkekirken.

Nej, det er nok sådan, at de allerfærreste præster og lægfolk er tilhængere af at adskille stat og kirke, når det kommer til stykket, og regningen skal betales. Så hellere betale, hvad det koster. Og dække over det ved at hylde dem, der kritiserer folkekirken mest, uden at det får andre konsekvenser.

Men det ville være udmærket, hvis stat og kirke blev adskilt. Rigtig udmærket.