Menighedsfakultetets via alatina

Indre Missions Tidende om “Nyt fag”

På repræsentantskabsmødet blev der fremlagt tanker fra et udvalgsarbejde, som lægger op til en revision af Menighedsfakultetets bachelor-uddannelse. Udvalget anbefaler, at teologiuddannelsen i endnu højere grad skal udruste de studerende til at formidle evangeliet ind i tiden. Men det skal ske uden at slække på kvaliteten i den klassiske teologi.

Der arbejdes med en udvidelse af praktikken og tanker om et helt nyt teologisk introduktionsfag. Faget skal allerede i første semester give de studerende et indblik i, hvad teologi overordnet handler om, så de ser sammenhængen og får overblik over de forskellige fag.

»Når vi introducerer nye fag og mere praktik, skal vi finde andre steder at skære ned,« siger fakultetsleder Ingolf Henoch Pedersen i en uddybning til IMT. »Et af de områder, vi overvejer, er en mulig nedskæring af latin.«

Repræsentantskabet gav opbakning til arbejdet med at revidere uddannelsen på Menighedsfakultetet, så den endnu bedre passer til de forventninger og muligheder og udfordringer, som de studerende vil møde, når de efter endt studie skal ud og virke i kirken. (Nyt fag)

Praktik og nye fag til tiden

Menighedsfakultetet (MF) ønsker teologi til tiden. Man skal “formidle evangeliet ind i tiden.” Det lyder, som om MF i virkeligheden tilslutter sig en ikke-luthersk tanke om, at evangeliet ikke virker i sig selv, men skal “formidles” for at virke. Pakkes ind – ligesom politisk kommunikation eller erhvervslivets. Altså ligesom reklame.

Naturligvis skal det “ske uden at slække på kvaliteten i den klassiske teologi.” Man vil indføre nye fag og mere praktik, lyder det. Som enhver, der har bare det mindste kendskab til MF, vil vide, så var det ikke sådan, man tænkte de første mange år.

Latin eller ej

Men de studerende kan jo ikke – de må i al fald ikke – pålægges mere arbejde, så der skal skæres i den nuværende studieordning. Man “overvejer en mulig nedskæring af latin.”

Det vil sikkert glæde de mange, der føler, at  latin er svært og irrelevant.

Det var det ikke for de første generationer på MF. De ønskede at have en luthersk profil. Det var tæt på, at man skulle have skrevet en større opgave om Luther for at være rigtig. Langt de fleste havde respekt for og ønskede at tilegne sig “klassisk teologi.”

Derfor var det vigtigt at lære latin og tysk. For en meget væsentlig del af Luthers teologiske skrifter og den lutherske arv er skrevet på latin og tysk.

Men nu blæser der andre vinde. Så kan man skære ned på latinen. Det vil uden tvivl medføre, at MF’s studerende får svært ved at tilegne sig den klassiske teologi, herunder Luther og de lutherske teologer. Sværere end de første studerende havde det.

For hvilken betydning ændringen vil få i praksis, afhænger fuldstændig af, hvor meget klassisk teologi de studerende beskæftiger sig med nu om dage. Målt i forhold hertil kan det meget vel tænkes at være rigtigt, at man ikke slækker på kvaliteten.

Men målt i forhold til de idealer, MF havde og praktiserede de første år, er der tale om en markant forringelse i de studerendes muligheder for selvstændigt at studere store dele af den klassiske teologi. Og hvad er det i øvrigt så, man vil formidle?

Magister probae aetatis et vitae atque eruditionis est eligendus. (Hieronymus)

Se også

Kommentarer

  1. Dr. Spids mener:

    Hieronymus-citatet: En lærer skal vælges efter en vurdering af alder, levned og uddannelse/lærdom.

  2. Hvad det er MF vil formidle?
    Jo jeg tror at de vil formidle det der kan opbygge os. Det der gør at vi får kristus ind over os! Sand, bibeltro undervisning, og hjælp på vej til at formidle det videre. Så der er flere der kommer til tro, en levende tro, hvor vi er stolte over at høre Jesus til! Det er da det at det handler om. Missionsbefalingen! gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple..! – Jesus og disciplene gjorde det samme. at fortælle det videre! Og det er evangeliet der virker i sig selv, for det er dét der bliver formidlet hos MF. Evangeliet bliver ikke fordrejet eller fået vendt vrangen ud af. Det er helligånden der får evangeliet til at blomstre og spire, igennem dem der formidler det bl.a.

  3. Godt indlæg – tak for det. Jeg tror det er et generelt træk ved vranglære – at de simpelthen ikke forstår evangeliets kraft til frelse. Der tales overalt, også i frikirkekredse, om at skulle "formidle" evangeliet. "Gøre det relevant" – der tales meget om Gud, om spiritualitet, men lidt om de evangeliske sandheder. Jeg tror det handler meget om Guds skjulthed. Gud har skjult sig for dem der mener at have visdom og kraft, og han åbenbarer sig i korset.

  4. Tak for kommentar, Philip. Men det afgørende er jo ikke, hvilke intentioner man har for sin formidling, men derimod, hvad reelt gør og kan gøre.

    Helligåndens virke og evangeliets iboende kraft er helt afgørende. Det har du ret i, men derfor er det også helt afgørende, at det er evangeliet, der rent faktisk slippes løs. Evangeliet er egentlig enkelt nok, men igennem tiden har mange gjort det mindre enkelt. Derfor er der brug for grundige studier, når man skal forberede sig på at lære andre og forkynde for andre. Her er det ikke nok med – ægte – gode intentioner, men det er også vigtigt at tage de rigtige beslutninger teologisk og pædagogisk.

  5. Dr. Spids mener:

    Tak for kommentar, David. Du har ret i det, du skriver. Derfor er det netop også, at det for mig som lutheraner er vigtig at fastholde Skriftens lære om ordet, dåben, skriftemålet og nadveren. Gud har skjult sin herlighed og visdom i og under korsets dårskab i ord, dåb, skriftemål og nadver, men evangeliet er åbenbaret heri, og det er derigennem, Gud udvirker vores frelse.