Når man bøjer og ignorerer Guds Ord

På bloggen Sand Omvendelse kritiseres Den anglikanske Kirke for at ville give Darwin en undskyldning.

René Vester klandrer Den anglikanske Kirke for “at bøje Guds ord, og gøre det virkningsløst” og henviser til kirkens tilblivelse.

Sand Omvendelse » Den engelske statskirke falder på halen

Så ja, denne kirke fører traditionen videre, og bruger det i Guds ord de godt kan lide, men ignorerer resten. Hvad mon Gud vil sige til de præster når de en dag skal stå overfor Ham? Hvad vil de sige til at møde skriftens Gud, og ikke den gud som de havde dannet i deres hoveder, baseret på deres ønsker om hvordan Gud skulle være?

Jeg er for så vidt ikke uenig i denne kritik. Men hvad så med de øvrige kirker, der brød fri, ikke blot af pavekirkens vranglære og misbrug, men også fra den lutherske bekendelse, som dog er begrundet i Skriften på ethvert punkt?

Er skabelseslæren måske vigtigere end læren om dåben, hvori Gud nu frelser os (1 Pet 3,21), ja, frelser os ved det bad, hvori Helligånden genføder og fornyer os (Tit 3,4-7)?

Er skabelseslæren vigtigere end den hellige nadver, hvori Jesus ifølge sit eget ord – endda givet os fire steder i to versioner, en fra før og en fra efter opstandelsen – skænker os sit eget legeme og blod forenet med brød og vin?

Sand omvendelse må også indebære, at man bøjer sig for det, som Skriften klart lærer om bl.a. dåb og nadver. Gør man ikke det, så kan man passende stille spørgsmålet i ovenstående citat til sig selv.