Om at bede og slå korsets tegn

Studenterpræstens praksis og inspiration
En luthersk studenterpræst slår korsets tegn flere gange hver dag ifølge artiklen “Korsets tegn holder det onde væk.” Studenterpræsten forklarer det med, at Luther anbefalede det. Men på spørgsmålet om, hvem der har lært studenterpræsten at slå korsets tegn, lyder svaret: “Det har katolikkerne og anglikanerne. Engang vagabonderede jeg i Europa i et år og var i 10 forskellige klostre, hvor korstegnelsen mange steder var en integreret del af bønslivet.”

Luthers vejledning i Lille Katekismus
Bedre havde det været, om han i et såkaldt luthersk land havde lært det af Luthers lille Katekismus. I stedet for at gå over åen efter vand. Luthers vejledning er også teologisk klar. For i Luthers lille Katekismus hedder det:

Om morgenen, når du står ud af sengen, skal du velsigne dig med det hellige kors [dvs. slå korsets tegn] og sige: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Amen. [Tilsvarende også om aftenbønnen.]

Med korstegnet forkynder man for sig selv om den velsignelse, som Gud allerede har velsignet os med i Kristus: al den velsignelse, der er i Himlen, i Kristus (Ef 1,3). For når man siger “i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn,” er det jo at minde sig selv om dåben i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Og når man nævner Faderen, Sønnen og Helligånden er det jo en kort formel for det, som de tre personer hver især særligt tager sig af. Og som vi bekender i Den apostolske Trosbekendelse.

Derefter skal du knælende eller stående sige Troen og Fadervor; og, hvis du vil, kan du desuden fremsige denne lille bøn …

Det er derfor, Luther tager Troen, dvs. Den apostolske trosbekendelse, med i morgen- og aftenbønnen. Dermed retter man sin opmærksomhed på det, der er vigtigere end alt andet. Nemlig det, som Gud har gjort for at frelse os. Men også det, som Gud gør for at opretholde os mennesker og skaberværket i øvrigt.

Derefter følger Fadervor, som heller ikke begynder med at sætte os selv i centrum, men derimod Gud som vores nådige og barmhjertige Fader, der gerne vil give gode gaver til sine børn, hans navn, hans rige og hans vilje. Men dernæst beder vi også om det, vi har behov for for at leve, om tilgivelse af vore synder, om ikke at blive ledt ind i fristelser og om at blive frelst fra det onde.

Lige til at bruge!
Luthers vejledning i morgen- og aftenbøn er anbefalelsesværdig. Men naturligvis kan man også bede på andre tidspunkter og slå korsets tegn for sig, når man i øvrigt har brug for at blive mindet om den treenige Guds gode omsorg for sine børn.