Om vurderingen af teologer

C. F. W. Walther har et tankevækkende citat i værket “Den rette skelnen mellem lov og evangelium”:

“Når en teolog bliver bedt om at give efter og give indrømmelser for som sidste udvej at stifte fred i kirken, men afviser at gøre det selv når det gælder et enkelt lærepunkt, så synes den menneskelige fornuft, at det ligner utålelig genstridighed, ja slet og ret ondsindethed.

“Det er årsagen til, at sådanne teologer kun elskes og lovprises af få mennesker i deres levetid. De fleste mennesker spotter dem som fredsforstyrrere, ja som nogle, der ødelægger Guds rige. De betragtes som mænd, der kun har fortjent foragt.

“Men til slut bliver det tydeligt, at denne meget bestemte, ubønhørlige beslutsomhed, som holder fast ved det guddommelige Ords rene lære, på ingen måde river kirken ned. Tværtimod, det er netop den, som – midt i den største splid – opbygger kirken og frembringer ægte fred.

“Derfor: ve den kirke som ikke har den slags mænd, mænd som står som vægtere på Zions mure og slår alarm hver eneste gang en fjende truer med at storme murene, og som samler sig under Jesu Kristi banner for at føre hellig krig!” (C. F. W. Walther, The Proper Distinction Between Law and Gospel, s. 28, oversat til denne lejlighed.)

Det nedbryder ikke, men opbygger at holde fast ved det guddommelige Ords rene lære. Det er nemlig ikke os, der bygger og opbygger kirken, endsige en kirke. Det gør Den treenige Gud gennem sit hellige ord.

Når man derfor nok vil høre tale om at bevare Guds ord rent – i princippet – men bøjer af i praksis for at holde “fred” eller for fx ikke at blive kritiseret af nogen, så er det i virkeligheden at forråde det, som skal bygge kirken op. Det er også at forråde ham, der har givet kirken dette ord.

Den slags mænd bliver måske nok rost for at være fredens mænd, for at være diplomater eller kirkepolitikere, ja endog kirkeledere, af den bedste slags. Men før eller siden – om ikke før så på dommedag – så vil det vise sig, at de ikke får ros af Gud selv. Og her på jorden skaffer de ufred, mobning og forfølgelse til de kristne, der for frelsens, kirkens og Guds æres skyld ikke vil bøje sig for Djævelen og al hans væsen.

Gid den slags mænd må blive omvendt og finde frelse, inden den dag kommer, hvor det for evigt er for sent.