Pavekirken og islam

Katolsk Orientering: Åbenbaringer er som breve…

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Biskop Czeslaw, og med ham Kirken; Hvad har Sandheden med løgnen at gøre? Hvad har Lyset med mørket at gøre?

Nu er jeg ikke af den opfattelse, at pavekirken repræsenterer sandheden, endsige Sandheden, dvs. Jesus Kristus og hans lære.

Med stor forsigtighed anfægter Ina Bach, bachelor i religionsvidenskab, at koncilsudtalelser nødvendigvis ikke kan anfægtes. Det er dog sket med jøderne. Det er i sammenhængen et godt argument.

Ina Bachs anliggende er imidlertid pavekirkens forhold til islam. Det kæder hun i øvrigt sammen med en anden sag, hvor paven har kvajet sig for nylig. Ina Bach er en skrap debattør.

Ina Bachs hovedanliggende er kristendom og islam. Her er der uoverstigelige modsætninger.

Nu til Islam. Islam hverken anerkender GT, det Nye Testamente eller Jesus som Gud inkarneret. Derimod befatter vi os, i Islam, med et åbenbaringsskrift, Koranen, som både er afskåret fra den øvrige pagtshistorie, og som desuden direkte modsiger de førnævnte kilder af Åbenbaring, som den sande Gud har sendt til menneskeheden.

Ina Bach har derfor ret i følgende:

Den Ånd, der overskyggede Maria af Nazareth og som inspirerede vores Hellige Skrifter, kan ikke være den samme ånd, som gav budskaber til profeten Muhammad.

Ina Bach argumenterer videre for sin sag og stiller så det spørgsmål, jeg indledningsvist citerede:

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Biskop Czeslaw, og med ham Kirken; Hvad har Sandheden med løgnen at gøre? Hvad har Lyset med mørket at gøre?

Det minder om 2 Kor 6,14f. Det er et velvalgt skrifthed, for benægter man sandheden, sådan som islam gør, så leder man folk i religiøs uføre for tid og evighed.

Noget helt andet – eller måske er det ikke noget helt andet – er så også, at paven forråder den indsats, som hans forgængere øvede, da der for århundreder siden var et mere direkte, men ikke mere eller mindre farligt langtvarigt angreb på den kristne verden. Pavekirken har ikke lært at holde sig ude af politik, men den har desværre heller ikke lært at agere politisk. Og slet ikke at gøre det med klogskab.

Comments

  1. Paven (Johannes Poul) kyssede koranen! Men ellers læs: http://www.inif.dk/ den første artikel. Så har jeg bemærket, at flere og flere amerikanske teologer anser islam for at være åbenbaringensbogen Antikrist. Hvis man ellers betragter Åbenbaringen som omhandlende politiske, meteorologiske og geologiske forhold falder det hele på plads!

  2. Jeg går ud fra, at du mener Luther, Türken und Islam? Det er en interessant anmeldelse, så jeg må hellere få kigget på Ehmanns afhandling. Jeg er nu ikke overrasket over det, Lars Brinth fremhæver.

    Jeg er næppe enig med disse amerikanske teologers tolkning af Åbenbaringsbogen. Det er næppe rigtigt at sige, at islam sidder i kirken, hvilket ellers er en af kriterierne for at identificere Antikrist. Jeg vil til disse spørgsmål henvise til den kommentar, der udkommer i løbet af få uger: Den sidste bog.

  3. Jeg tænkte på artiklen: “Den nye islam-forskning ” af Morten Rydal, det er vanvittigt spændende læsning. Hovedbudskabet er, at den Koran vi kender idag er et produkt fra 900tallet. Koranen før, eller de skrifter der var i omløb, var et kristen-kættersk produkt formentlig skrevet på aramæisk, og de “dunkle steder” i Koranen forstås umiddelbart ved at gå tilbage til aramæisk.
    Jeg har ingen mening (endnu) om tolkningen af Åbenbaringsbogen, men ved at Adamsen har arbejdet på en kommentar. Den skal jeg have læst.

  4. Der var elementer i Morten Rydals anmeldelse af Den nye islam-forskning, som jeg ikke kendte, men mange af de pointer, Rydal fremhæver, er ikke ukendte for os, der har beskæftiget os noget med kirkehistorie. F.eks. har jeg selv meget længe været af den opfattelse, at islam voksede ud af det monofysitiske kætteri. I modsætning til Rydal mener jeg og andre, at f.eks. Københavner-skolen og den nye Paulusforskning ikke er gode forbilleder for en kritisk islamforskning. Til gengæld er historisk forskning som Pressburgs og Luxenbergs udmærket. Og jeg deler fuldt ud kritikken af, at danske islamforskere såvel som så mange andre islamforskere ikke driver historisk og filologisk forskning i islam.

    Mange tak for at henvise mig og læserne af denne blog til Rydals artikel. Jeg benytter lejligheden til at henvise til Lars Brinths artikel. Jeg blev meget forunderet over, at Ehmanns bog kun findes på ét bibliotek i hele Danmark.