Rom, Geneve, Chicago og København

Peterskirken i Pavestaten, Rom

Peterskirken i Pavestaten, Rom

 Rom

Man kan dårligt undgå at høre, at Rom er en fantastisk by at feriere i. God varme, store kunstværker og fascinerende, gamle levn fra dengang, Cicero, Cæsar eller kejser Augustus eller en af de senere kejsere levede.

Middelalderen er et omstridt begreb, men der var ting, der forfaldt og gik i glemmebogen, f.eks. Roms akvædukter. Det ønskede renæssancens paver at ændre på. Pave Nikolaus V Parentucelli havde visioner for Rom.

En nøjere teologisk betragtning viser, at de ikke var så uskyldige, som mange måske tror. Kunsthistorikeren Mogens Nykjær skriver, at “Man har talt om et demagogisk aspekt i hans visioner” (I pavernes Rom, s. 23). I pave Nikolaus V’s testamente får man ren – og interessant – besked (s. 23-24):

Der har været to hovedgrunde til Vort virke som bygherre. Vi vil at I – ærværdige brødre – skal kende dem og forstå dem. At den romerske Kirkes magt er den største og den højeste, det forstår kun de, der har læst i Skrifterne om Kirkens oprindelse og udbredelse.

Men om folkets uvidende horder, som slet ikke har modtaget nogen undervisning gælder – også selv om det ser ud til, at de ofte hører om både denne og hin ting af lærde og belæste mænd, og at de påskønner, hvad de hører som sandt og rigtigt – at hvis de ikke bliver slået af påfaldende og usædvanlige ting, så vil denne deres overbevisning, baseret som den er på svage og ubestandige fundamenter, med tiden og lidt efter lidt smuldre, så at den for det meste bliver til intet.

Men når denne folkelige opfattelse baseret på lærde mænds ræsonnement dag for dag styrkes og grundfæstes ved hjælp af mægtige bygningsværker, uforgængelige monumenter og næsten evigt stående vidnesbyrd – der virker som var de rejst af Gud selv – så vil den til stadighed gives videre til de levende og til kommende beundrere af disse herlige konstruktioner, og den vil således bevaret og i vækst blive værnet og taget imod med den forunderligste hengivenhed.

Skrifterne og historien

Der er adskillige steder i Bibelen, der viser, at biskoppen i Rom ikke skal herske over andre biskopper, endsige over andre i det hele taget. Det redegør den milde Melanchthon udmærket for i Traktaten om pavens magt og overhøjhed. Man kan bl.a. henvise til Matt 20,25f.

Fra første færd blev sådanne tendenser modsagt af andre biskopper, f.eks. af Cyprian, der bl.a. henviste til, at Paulus ifølge Galaterbrevet kapitel 2 irettesatte apostlen Peter.

Påfaldende og usædvanlige ting

Pavens demagogiske visioner handler altså om, at han og pavekirken ikke havde tillid til, at Skriften kunne overbevise folket. Det var med rette, for Skriften støtter ikke pavernes drømme om verdslig magt og popularitet.

I stedet byggede man “påfaldende og usædvanlige ting” og lod dem udsmykke i et omfang, som verden ikke tidligere havde set og vel heller ikke siden har set.

Det er i det lys, hele pavekirkens helgendyrkelse også skal ses.

Alt sammen er det at sætte sin lid til ting, mennesker har fundet på og udført.

Rom og andre kirker

Det er trods de store forskellige ikke anderledes med andre kirker. Geneve – dvs. de reformerte – tror heller ikke på, at Skrifterne kan overbevise. Man er ganske vist arge modstandere af det store pavelige apparat, men herske over samvittighederne gør man ligesom paven gerne. Det var en af grundene til, at Luther afviste de reformerte. Den kristne frihed kender ikke andre åndelige herrer end Kristus og Skriften.

Mens traditionelle reformerte er tilbageholdende, har man de sidste 35 år set kirker, der er baseret på at imponere folk. Willow Creek i South Barrington i nærheden af Chicago har kæmpestore teatersale, hvor man kan imponere på mange måder. Undtagen med den grundige oplæring i den bibelske lære.

Ikke engang folkekirken tror længere på Skriften og den lutherske lære. Mere og mere følger man Rom, Geneve og Chicago, der sætter deres lid til det, mennesker kan sige og gøre. Og i øvrigt tilpasser man sig, så “tærsklen” ikke skal være for høj.

Wittenberg og Augsburg

Luther ville derimod, at folk skulle lære Bibelen at kende, men først og fremmest lære evangeliet at kende, sådan som den faktisk findes i Skrifterne. Derfor ville han have Bibelen oversat og salmer skrevet på folks modersmål. Og derfor skulle folk undervises og lære at læse, så andre ikke skulle herske over dem med magt, imponerende bygningsværker m.m., men i stedet sættes i frihed under nåden og evangeliet.

Nok er der blevet bygget store, flotte kirker i lutherske lande, men hensigten har ikke været den, pave Nikolaus 5 Parentucelli og de senere pave havde. Man ville i stedet bygge kirker, der var store nok til menighederne, og som afspejlede evangeliets herlighed. Måske skulle visse kirker også af og til vise bygherrens verdslige magt og rigdom, men hensigten var ikke at erstatte og forkaste Guds Ord.