Sognepræst vil have “fælles religiøs kult”

Folkekirken skal ikke være en Jesus-sekt, skriver den folkekirkelige sognepræst Lise Trap i Kristeligt Dagblad.

Her må vist være en ny sag for den nye biskop i Roskilde. Hvis der overhovedet er kristendom tilbage i folkekirken.

FOLKEKIRKEN HAR traditionelt været stedet for danskernes livskult. Vi er kommet der, når det var vigtigt i vores liv. Når vi fik et barn, når vi skulle giftes, når en elsket døde. Det handler ikke om en tydelig dogmatik og belæring, det handler om livet! Folkekirken er for alle. For mennesker, der sanser, føler, lever, dør – og måske indimellem aner, at livet er stort, større end alle vore begreber og definitioner. Men anelsen og tvetydigheden skal have plads, og det får den ikke, hvis vi gør folkekirken til en alt for entydig og veldefineret forening.

Der er ikke noget galt i, at danskerne er kommet i kirken i forbindelse med fødsel, vielse og begravelse. For kirken har noget kristeligt at sige om disse ting.

Men en kirke, som accepterer, at der er præster, der tænker som Trap, accepterer almen-religiøsitet. Det kan en kristen kirke ikke. Det gør en kristen kirke ikke.

FOLKEKIRKEN ER ramme om en kristen religion, og religion handler om det, vi er fælles om: det almenmenneskelige. Religion og kristendom handler ikke om det, der sætter skel imellem dem og os, men om det, vi er fælles om bag alle forskellighederne.

Det er synkretisme, sådan som det forstås nu om dage. Religionsblanderi. Det hører vi meget om i Bibelen, men Bibelen godkender det aldrig. Det er ugudeligt.

Tydelighed er vigtig for en sekt, hvor det vigtigste af alt er, hvem der er indenfor, og hvem der er udenfor.

Ja, det er jo rigtig nok en del af definitionen på en sekt, men Trap manipulerer alligevel, for tydelighed er også karakteristisk for andet end sekter, f.eks. en kirke.

Folkekirken skal ikke være en Jesus-sekt, hvor det vigtigste er, hvordan kirken adskiller sig fra folkereligiøsitet, andre religioner og ateister. Den skal i langt højere grad være favnende, inkluderende og have plads til alle – til mennesker, der står usikre og små over for livets store begivenheder og skilleveje.

Trap ønsker, at den kirke, hun er ansat i, skal være noget helt andet, end den er eller i al fald ifølge sit grundlag burde være. Hvis en sådan præst kan accepteres af folkekirken, er folkekirken ikke nogen kirke.

Hvis jeg skulle afvise de brudepar og de dåbsforældre, for ikke at tale om konfirmander og pårørende ved dødsfald, der ikke kan svare bekræftende på, om de egentlig tror på en tydelig kirkelig dogmatik, så kunne jeg godt lukke butikken. Og det er vi godt på vej til, hvis vi lader den højrøstede kirkelighed, der har travlt med at sætte skel mellem dem og os, bestemme.

Så luk butikken og søg din afsked.

Dermed ikke være sagt, at “den højrøstede kirkelighed” er luthersk, men det er ikke emnet i denne blog.

Det kan man ikke bebrejde Ateistisk Selskab, men man kan bebrejde en folkekirke, der går fejl af, at dens opgave er at være en fælles religiøs kult i en kristen tradition.

Mener altså Trap, men hvem vil stoppe, at hun kan mene det som sognepræst?

Trap burde suspenderes øjeblikkeligt, men jeg turde ikke satse meget på, at det vil ske.

Lise Trap,
sognepræst,
Bukkerupvej 10,
Soderup, Tølløse