Midfaste søndag – Joh 6,24-37
Forud for prædiketeksten har Johannes berettet om, at Jesus bespiser de 5.000 mænd, foruden kvinder og børn, som Matthæus skriver. For dette er en af de beretninger, som findes i alle fire evangelier. Man udledte, at Jesus var “Profeten, der skal komme til verden” (Joh 6,14), og man ønskede at gøre ham til konge. Det var Jesus ikke interesseret i, for han ville ikke tilbedes som en brødkonge, men som en død og opstanden konge. Teksten peger i den forstand fremad mod påske, men får også det frem, som bør være karakteristisk for fastetiden som bodstid: Vi må bekende, at vi af natur er syndere, der tænker på brød til vores mave og derfor gerne vil have en brødkonge. Men det er ikke maven, der er vores egentlige problem, selv om medierne gerne vil bilde os det ind (dermed ikke være sagt, at maver slet ikke er noget problem). Synden lærer vi at bekende, når loven lærer os Guds vilje og afslører, at vi ikke lever efter den. Af Guds Ord lærer vi også at bekende ham, der er sand Gud og sandt menneske, og som gik til Jerusalem for at sone vores skyld, synd og synder.