Indlæg udgivet på bloggen Augsburgske

Augsburgske

Bloggen Augsburgske kommenterer aktuelle spørgsmål ud fra en fast forankring i de lutherske bekendelsesskrifter: »Den Augsburgske Bekendelse« fra 1530 og Luthers »Lille Katekismus« fra året før. Desuden bringes også historiske evangelisk-lutherske citater med aktuel relevans, fx af Martin Luther, Joachim Mörlin, Martin ChemnitzPaul Gerhardt og C.F.W. Walther.

»Den Augsburgske Bekendelse« formulerer, hvad der er ret kristen lære i en evangelisk-luthersk kirke. Men grunden hertil er, at det er ret kristen lære, dvs. den rette kristne tro og lære, som alle kristne derfor bør tilslutte sig. »Den Augsburgske Bekendelse« fastslår nemlig, hvad der er Bibelens lære, og hvad der ikke er Bibelens lære, i de spørgsmål, den behandler. Luthers »Lille Katekismus« er en lille lærebog i, hvad enhver kristen som minimum bør lære og tro.

De lutherske bekendelsesskrifter, herunder særligt Den Augsburgske Bekendelse, var ikke kun en formulering af, hvad forfatterne, de lutherske fædre, mente, man burde tro og lære, men også en faktisk bekendelse, dvs. en faktisk fremstilling af, hvad de lutherske teologer, præster, fyrster og menigheder rent faktisk troede og lærte. Som det hedder igen og igen: »Menighederne lærer, at …«. I moderne tid er det blevet almindeligt, måske især på den såkaldte højrefløj i Folkekirken, at sige, at de lutherske bekendelsesskrifter er et ideal. Hvis blot dette ideal er fastholdt på papiret, går det nok. En sådan forståelse har ingen historisk basis, men er i lodret strid med den norm, som bekendelsesskrifterne skal være i overensstemmelse med, nemlig Bibelen.

Folkekirken samt Den norske kirke har som bekendelsesgrundlag haft disse 2 samt de 3 oldkirkelige trosbekendelser: Den apostolske Trosbekendelse (Apostolicum), Den nikæno-konstantinopolitanske Trosbekendelse (Nicaenum) og Den Athanasianske Trosbekendelse (Athanasianum). De fleste lutherske kirker har hele Konkordiebogen, som også ud fra en historisk betragtning fastlægger den rette fortolkning af de førnævnte lutherske bekendelsesskrifter. Konkordiebogens 10 bekendelsesskrifter er dog ikke autoritative af denne grund, men fordi de er en ret gengivelse af Bibelens lære i de omhandlede lærespørgsmål. Man siger, at Bibelen er den egentlige norm, der sætter normen for bekendelsesskrifterne (lat. norma normans), mens bekendelsesskrifternes egen normsættende status er afledt heraf (lat. norma normata).

Augsburgske blev oprettet af dr. Spids alias dr.theol. Georg S. Adamsen i 2003 efter inspirationen fra USA, hvor »Gandalf the White« skrev klummen »The Shire« for Confess and Teach for Unity. »Gandalf the White« var nom de guerre for Burnell F. Eckardt, Jr., Ph.D., pastor ved St. Paul Evangelical-Lutheran Church, Kewanee, Illinois. Dr. Spids anerkender hermed med taknemmelighed denne inspiration og takker for tilladelsen fra »Gandalf the White« til at gøre brug af konceptet.

Om den trælbundne vilje. Eller om påstande og faste meninger

Luthers kritiserer i sit skrift Om den trælbundne vilje Erasmus fra Rotterdam, fordi denne benægtede, at Skriften i sig selv ikke kan give os sikker viden. Sådan kan en kristen ikke tale, påviser Luther.

Luthersk præst afsat i Berlin

Om Paul Gerhardt, nadverstrid og nadversalme.

Luther om at studere teologi

Hvad Luther i tilknytning til Sl 119 skrev om at studere teologi.

Luther om intet at mangle

Luther om intet at mangle (Sl 23)

Vikar- og åremålsansatte prædikanter og præster

Det er blevet meget almindeligt med præsteordination til vikariater samt med åremålsansættelser af præster og prædikanter. Dette indlæg ser på, hvilke problemer det rejser.

Er forkert lære egentlig så alvorlig?

I dette indlæg spørger forfatteren en virkelig autoritet, om forkert lære egentlig er så alvorlig, som nogle hævder.

Guds Ord er den største trøst

En bordtale af Martin Luther om Guds Ords trøst.

Vor Gud han er så fast en borg!

Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg er en af de stærkeste salmer, Luther skrev. Det var også en af de alleralvorligste, når man tog tiden i betragtning.

Erfaringsteologi

Erfaringen har sin plads i luthersk teologi og prædikenlære.

Luther og Pinsen

Luther skrev to skrifter til brug for kristendomsoplæring. Her ser vi på, hvad Luther mente, man skulle lære nye og gamle kristne om Pinsen og Helligånden.