Barnekår – Paulus’ juleevangelium (Gal 4,4-7)

Kristi fødsel (Köln 1330)

Kristi fødsel (Köln 1330)

Vi har et problem

I Galaterbrevet 4,4-7 forklarer Paulus, hvorfor Kristus, der er Guds evige Søn, måtte blive mennesket Jesus af kød og blod i jomfru Maria ved Helligånden. Det skete, for at vi skulle få barnekår, skriver Paulus (Gal 4,5).

”Få”, fordi vi mennesker ikke længere har det. Det handler ikke om at mangle en far eller mor, men om at være under Guds vrede og dødsdom.

Vi undfanges og fødes alle som én uden barnekår hos Gud. Hvorfor? Fordi Adam og Eva syndede i Edens have. Lige siden er alle mennesker, der er født på naturlig vis, født som syndere. Vi er ”vredens børn”, skriver Paulus (Ef 2,3). Guds vrede ramte Adam og Eva, og de døde åndeligt, og siden hen døde de også legemligt. Sådan er vi af natur, fra fødslen af, alle under Guds vrede og dødsdom.

Gud gav et løfte

Men Gud Herren gik selv ud i Edens have og kaldte på Adam. Han konfronterede ham med hans og Evas synd (1 Mos 3,8ff) og afslørede den. Han forbarmede sig også over dem og forkyndte for dem, at Eva engang skulle få et barn, Kristus, som skulle knuse slangens hoved. Men sejren over slangen, over Djævelen, ville koste. Den ville bide Kristus i hælen. Han skulle dø af slangens gift. Derfor måtte han blive menneske. Det var et godt budskab, et evangelium, for han skulle gøre det for Adam og Eva og for enhver, der ligesom dem er født under Guds vredesdom.

Men det varede længe, førend det skulle ske. ”Tidens fylde” kom først flere tusind år senere. Da skete det store under. Guds egen Søn blev undfanget ved Guds Helligånd og født af en kvinde, jomfru Maria. For at frelse os. Selv var Kristus ikke en synder under Guds dødsdom, for han arvede ikke synden og skylden, så han ikke kunne andet end at synde. I modsætning til hver og en af os. Men han blev menneske af kød og blod, et menneske, der fødes ligesom os, så han kunne dø.

Gud ville frelse

Som Guds Søn var han ikke under loven, men tværtimod over loven, for som Guds Søn, Herren, havde han selv givet loven. Alligevel blev Kristus ”født under loven”. Han gik ind under loven. Skønt han ikke selv syndede én eneste gang, fik han alligevel den strenge straf, som loven kræver. Han blev ramt af lovens, af Guds forbandelse (Gal 3,13), fordi han bar al verdens synd, alle menneskers synder, på Golgata.

Det var den måde, Gud Fader, Søn og Helligånd havde besluttet at frelse os syndere fra døden og fra Guds vrede og Helvede. Gud ville give os barnekår igen. Han ville frelse os ved dåben og evangeliet.

Grund til fest

Derfor er der grund til at fejre julefest, for Jesu fødsel skete, for at vi skulle få barnekår. For Jesu Kristi skyld skal vi ikke længere være under vrede og dom, men have barnekår. Når vores synd er tilgivet, har vi barnekår og evigt liv hos Gud.

I Edens have gik Herren ud for at afsløre synden og forkynde evangeliet. Men lige siden har han kaldt andre til at forkynde evangeliet. Den bedste julefest er derfor at lytte og tro evangeliet om, at Guds Søn blev født ”for at vi skulle få barnekår”.

Nu kan vi for Jesu Kristi skyld holde en velsignet julefest!