Gennem nogen tid har der været diskussion om Den augsburgske Bekendelses fordømmelser. Det er ikke nogen nyhed. Sådan har det været længe. Faktisk var der mange stridigheder på reformationstiden, som skyldtes især Melanchthons fiflerier. Han ændrede endog på Den augsburgske Bekendelse. Ganske vist var det ham, der var pennefører, men teologien i Den augsburgske Bekendelse var ikke Melanchthons private.
I 1529 havde Luther et møde med Zwingli i Marburg. Her var det Luther, der trods al god vilje ikke kunne anerkende Zwingli. Zwingli på sin side mente ikke, at der var hindringer for det.
Reformerte og “lutheranere,” der som Melanchthon svigter den lutherske lære, har altid hævdet, at der ikke er noget til hinder. Brede(re) formuleringer, som dem Melanchthon selv introducerede i de ændrede udgaver af Den augsburgske Bekendelse, og ikke mindst udeladelse af fordømmelser har hele tiden været blandt de metoder, man bruger, for at man kan komme til at fremstå enige, skønt man ikke er det i virkeligheden.
Det, det handler om, er Skriftens klare og entydige lære. Brede(re) formuleringer og udeladelse af fordømmelser tjener altid til at undgå Skriftens klare lære.
Biskop Kresten Drejergaard hævder i Kristeligt Dagblad, at årsagen til fordømmelserne i Den augsburgske Bekendelse er “den samfundsmæssige forudsætning, der går ud fra, at samfundet er et kristent feudalsamfund, og at der i det samfund er religionstvang” og at man derfor skal fordømme dem, der ikke er enig. Den forudsætninger er – mener Drejergaard – ikke længere til stede, hvorfor man skal lytte til, hvad anderledes troende mener om sig, inden vi fordømmer dem.
Kresten Drejergaard er både en dårlig logiker og en elendig teolog og kirkehistoriker. Fordømmelserne er nemlig ældre. Paulus fordømmer al anden lære end den, der er åbenbaret (Gal 1,5). Paulus levede så vist ikke i noget kristeligt feudalsamfund.
Den athanasianske Trosbekendelse fordømmer ganske vist ikke formelt, men reelt gør den, for den siger, at “enhver, som vil frelses …”. De oldkirkelige konciler har – som regel med rette – udtalt fordømmelser over vranglære(re). Fx fordømte Nikæa-koncilet Arius’ vranglære.
Fordømmelserne i de lutherske bekendelsesskrifter skyldes tilsvarende ikke samfundsmæssige forudsætninger, men derimod, at man rent faktisk ikke bliver frelst, hvis man tror på vranglæren. Kirkehistorisk set tager Drejergaard derfor fejl. Hans argument er irrelevant. Men Drejergaard gør sig også skyld i en logisk fejlslutning. For fordømmelserne siger intet om, hvor vidt man skal høre på eller tale med anderledes troende. Nu er det rent faktisk ikke nødvendigt at tale med muslimerne for at kunne vide, at de i bedste fald er skrækkelige kættere, der har forvrænget kristendom til noget helt andet. Men naturligvis skal man behandle “anderledes troende” ordentligt, men det betyder på ingen måde, at man skal give dem ret eller tillade deres lære at blive hørt direkte eller indirekte i den kristne kirke. Islam er under fordømmelse, og det er enhver, der udbreder denne lære også. Denne fordømmelse er Guds egen fordømmelse. Det kan vi ikke ændre på – hvis vi da vil gå Guds ærinde.
Drejergaard og Det mellemkirkelige Råds teologiske arbejdsgruppe mener derimod, at det er uopgiveligt, at den kristne tro er troen på den treenige Gud. Det kunne man ellers godt være i tvivl om, for han har tidligere nævnt P. G. Lindhardt og Thorkild Grosbøll i samme åndedrag og sagt, at “Hvis P.G. Lindhardt måtte sige den slags, så er det vel også okay i dag, og hidtil har jeg kun hørt Grosbøll sige noget, som er sagt før.” Måske har Drejergaard skiftet mening. Måske har han ikke. Det kunne jo være en grund til, at han gerne vil skaffe sig af med fordømmelserne.
Se også Bekendelsesskrifternes fordømmelser (II) og En nødvendig nytolkning?
Kresten Drejergaard, “Den samfundsmæssige forudsætning for fordømmelserne er ændret,” Kristeligt Dagblad, 24. august 2007 http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/den-samfundsmæssige-forudsætning-fordømmelserne-er-ændret).
“Bred støtte til biskop i præstesag,” Kristeligt Dagblad, 5. juni 2003 http://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/bred-støtte-til-biskop-i-præstesag-0)
Lukket for kommentarer.