2. søndag i advent – Matt 25,1-13
Myten om Luthers træplantninger
Man siger ofte, at Luther skulle have sagt, at selv om Kristus kom igen i morgen, ville han plante et træ i dag. Den tidligste kilde, jeg foreløbig har fundet udsagnet i, er en prædikensamling fra det 20. århundrede. Mange belæste Luther-kendere har givet op i forsøget på at finde et sådant Luther-citat. Det er der en god grund til, for man skal ikke have læst ret meget af Luther for at opdage, at Luther næppe vil have sagt sådan.
Luther ville faktisk have sagt det modsatte. Fordi Kristus kommer, når vi mindst venter det, så vil den kristne for det første flittigt lytte til evangeliet og nære sin tro ved Ordet og sakramenterne, og for det andet som følge heraf gøre gode gerninger med stor omhu. Luther&