Møde i Marburg
Den 27. september 1529 og nogle dage frem ankom en række teologer til den hessiske by Marburg. Her afholdtes fra 1. til 4. oktober teologiske læresamtaler mellem Luther, Zwingli og Oecolampadius samt deres respektive fæller.
Resultatet
Det lykkedes ikke at opnå enighed. Konkret kunne man ikke blive enige, “om Kristi sande legeme og blod er legemligt i brød og vin.” Begge parter var dog i stand til at vise kristen kærlighed mod hinanden, hedder det i protokollatet, de såkaldte Marburg-artikler. Luther måtte skuffe landgreve Philipp 1. af Hessen, der gerne havde villet bilægge uenighederne.
Luthers brev til Käthe
Samme dag som Luther skrev disse artikler, 4. oktober 1529, skrev han også til sin hustru, som han af respekt for hendes dygtighed kalder “hr. Käthe”:
Nåde og fred i Kristus! Kære hr. Käthe, du skal vide, at vor venskabelige samtale i Marburg nu er slut. Vi er blevet enige i næsten alle punkter med undtagelse af, at modparten fastholdt, at der i nadveren er brød og brød alene, og at de kun ville bekende, at Kristus er åndeligt nærværende deri. I dag søger landgreven at opnå et forlig mellem os, eller dog i det mindste, hvis vi bliver ved at være uenige, at vi alligevel betragter hinanden som brødre og Kristi lemmer. Det arbejder landgreven ivrigt for. Men vi vil ikke kendes ved dem som brødre og lemmer, skønt vi gerne vil omgås dem fredeligt og i fordragelighed. …
Fortæl hr. Pommer [Bugenhagen], at de bedste argumenter var Zwinglis: corpus non potest esse sine loco: ergo christi corpus non est in pane [“Et legeme kan ikke være uden sted: altså er Kristi legeme ikke i brødet”] og Oecolampadius’: sacramentum est signum corporis Christi [“Nadveren er tegn på Kristi legeme”]. Jeg tænker, Gud har slået dem med blindhed, så de ikke har kunnet fremføre noget. ….
Luther.
Luther ville gerne opføre sig kristeligt og vise kærlighed. Men han ville ikke betragte dem, der fornægtede, at det indviede brød og vin er Jesu legeme og blod og at Kristus er til stede såvel åndeligt som legemligt (dvs. realpræsensen), som brødre og lemmer på Kristi legeme. Luthers begrundelse var, at det er en fornægtelse af evangeliets krystalklare ord. De “bedste” argumenter, som Zwingli og Oecolampadius lagde frem, kunne ikke ændre på det.
For ikke alene benægter man Skriftens klare ord. Man benægter også indholdet i den befaling, som Jesus gav. Da Jesus sagde “Gør dette …” befalede han kirken at holde nadvergudstjeneste. Benægter man realpræsensen, benægter man ikke kun klare ord i Skriften, men man undergraver også den befaling, Jesus gav om ikke alene at forkynde med ord, men at uddele hans legeme og blod, som han ofrede for os til syndernes forladelse.
Derfor endte Marburg-samtalerne ikke med samling, men førte tværtimod til en splittelse mellem lutheranerne på den ene side og de sydtyske/schweiziske reformerte på den anden side. Luther ønskede ikke samling uden enighed om bl.a. realpræsensen. For det er ikke en læremæssig detalje ved evangeliet. Det er evangeliet.
Siden blev lutheranerne og de reformerte faktisk samlet. Det skete ikke mindst i 1817 med Den preussiske Union af lutherske og reformerte kirker. Denne union blev i 300-året for reformationen dekreteret af kejser Friedrich Wilhelm 3. i 1817, faktisk på den 27. september. At unionen mildt sagt blev trukket ned over hovedet på de lutherske, førte til, at mange emigrerede. Nogle af disse emigranter grundlagde siden Missourisynoden.
Den reformerte ånd fra Marburg og Den preussiske Union slog senere igennem og førte til Leuenberg Kirkefællesskabet, som den danske folkekirke meldte sig ind i i 2001.
Litteratur
Udvalgte Breve af Martin Luther: Andet bind 1524 – 1546. Overs. af C. J. Holt. København: O. Lohse, 1923, nr. 196, s. 167f.
En detaljeret analyse og fremstilling findes i Hermann Sasse: This Is My Body: Luther’s Contention for the Real Presence in the Sacrament of the Altar. Rev. udg. 1977. Adelaide, Australia: Openbook Publishing, 2002 (genoptryk).
Mannermaa, Tuomo. Von Preussen nach Leuenberg: Hintergrund und Entwicklung der theologischen Methode der Leuenberger Konkordie. Bd. 1 af Arbeiten Zur Geschichte Und Theologie Des Luthertums. Neue Folge. Hamburg: Lutherisches Verlagshaus, 1981.