Præd 3:1-11

Frygt derfor ikke, men frygt Gud! (7. s. e. Trinitatis – Matt 10,24-31; Præd 3,1-14; Rom 8,1-4)

Læsningerne til 7. søndag efter Trinitatis efter anden række - denne søndag falder i 2008 på 6. juli 2008 - er fra Det gamle Testamente Præd 3,1-11, som lærer os, at det i modsætning til, hvad vi i vores vantro forestiller os, er Gud, der har al magt og styrer alle ting. I mødet med denne tekst afsløres det, at vi ikke stoler på og ønsker, at Gud er Gud. Den bliver en lovens tale til os. Men for den troendes nye natur er det også det kristne menneskes frihed fra lovens krav og fra egne hjemmelavede krav, som vi tror, vi skal opfylde, for at Gud vil os det godt. Ja, vi må tage Guds gaver af hans hånd (jf. Præd 3,12-14, som jeg da også synes, man bør læse). I Matt 10,24-31 underviser Jesus os ud fra evangeliets synsvinkel. Vi skal ikke frygte Gud, for han er vores himmelske fader. Ganske vist vil vi møde hån, spot og forfølgelse, sådan som også Jesus gjorde. Men det er Gud, der fælder dommen. Han giver oprejsning og evigt liv - eller det modsatte. Når det gælder kristne, er Guds omsorg så stor, at endog vores hovedhår er talt. Tidspunktet for en discipels død er fastsat af Gud. Når der er brug for, at Jesus underviser os i dette, skyldes det dog, at vi af natur ønsker selv at være lærer og herre og slippe for korset. Epistlen i Rom 8,1-4 følger op på budskabet fra 6. søndag efter Trinitatis, hvor retfærdiggørelsen ved tro, ikke ved lovgerninger var i centrum (jf. For mennesker umuligt, for Gud muligt [6. søndag efter Trinitatis - Matt 19,16-26]). Retfærdiggørelsen har virkelig intet med lovgerninger at gøre. Men den retfærdiggjorte gives Helligånden, for at lovens krav skal opfyldes i os.