Folkekirken læremæssig splittet
“Lutherske kirker er meget konservative, og det er meget svært at ændre på dokumenter i bekendelsesgrundlaget. Desuden er der så stor uenighed i folkekirken i dag, at man sandsynligvis ikke ville kunne enes om at skrive en ny bekendelse”, siger Peder Nørgaard-Højen. “Og så ville også den nye bekendelse ende med at blive kirkesplittende,” konkluderer Jesper Fodgaard.
Sådan står der i en artikel om Den augsburgske Bekendelse i Kristeligt Dagblad. Tydeligere kan det næsten ikke siges, at den danske folkekirke har forladt sit læregrundlag. For netop Den augsburgske Bekendelse siger jo, at det er tilstrækkeligt for kirkelig enhed, at evangeliet forkyndes rent og sakramenterne forvaltes ret, dvs. efter Guds ord. Hermed menes, at dét er det nødvendige minimum.
Tidligere uenigheder
Det er ganske vist ikke første gang, at der opstår uenighed om forståelsen af Den augsburgske Bekendelse. Det gjorde der allerede kort tid efter dens affattelse. Forfatteren Melanchthon var ikke uden skyld heri. Men man tog uenighederne alvorlige og gjorde mange forsøg på at få dem bilagt ud fra Guds Ord. Efter næsten 50 år fik man skrevet et dokument, som gjorde en ende på diskussionerne. Konkordieformlen samlede omkring 8.000 underskrifter.
Uenighed om det meste
Desværre må det konstateres, at det er anderledes grundlæggende spørgsmål, som der i dag er uenighed om. Intet tyder fx på, at der er enighed, endsige stor enighed om bekendelsen af treenighedslæren og dens betydning, sådan som den bekendes i Den athanasianske Bekendelse.
Se Jesper Fodgaard, “Ord på troen og troen på ord,” Kristeligt Dagblad, 15. februar 2007 (http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/7898)