Guds og Lammets vrede (Åb 14,9-11)*

I Åb 6,17 nævnes både Guds og Lammets vrede. I 14,9-11 er der tale om, at de vantro skal pines af Guds harme for øjnene af Lammet (v. 10). Og røgen fra deres pine skal stige op i evighedernes evigheder, dvs. den skal aldrig få ende. Derfor får de vantro ingen hvile – i modsætning til dem, der dør i Herren (v. 13).

Lammet, som af kærlighed gav sig selv hen i døden for os, vil møde de vantro med vrede, og de vantro må lide den evige pine for øjnene af ham. Det er virkelig forfærdelige ord.

Ild- og svovlsøen, dvs. Helvede, befinder sig uden for byen Jerusalem (14,20; 22,15). Her smed man affald. Det brænder og lugter af svovl. Det blev et billede på Helvede, hvor de vantro lider evigt (fx Mark 9,43). Evig straf i Helvede er det modsatte af evigt liv (Matt 25,46). Er det så bogstaveligt ment? Næppe.

Der er tale om, at de bibelske forfattere benyttede sig af det som et billede på fortabelsen. De ville beskrive noget andet, nemlig Guds og Lammets vrede. Den synder, der ikke på dommedag har fået sine synder forladt ved Jesu blod (7,14; 22,14f), vil virkelig komme under Guds og Lammets evige vrede. Det er det, ild- og svovlsøen egentlig handler om. Der er ingen tvivl om, at det på alle måder er en uudholdelig lidelse. Det er det, Jesus har sendt sin kirke for med Ordet, dåb og nadver at frelse mennesker fra.

Åb 14,9-11 siger altså, at de, der (før og derfor) på dommedag ikke tilbeder Gud og Lammet (v. 9), vil komme til at lide evigt under Guds vrede. Den får aldrig ende og bliver ikke mindre, men vil pine de vantro i al evighed for øjnene af englene og Lammet (v. 10). Deres pinsler er evige, og de har ingen hvile derfra (v. 11).

Åbenbaringsbogen advarer altså mod at ville møde Gud og Lammet uden syndernes forladelse. Den kalder til Kristus ved at forkynde, at Kristus elsker os og er død for at løskøbe os fra vore synder (1,5; 5,9).

Ja, Lammet selv møder os i sit eget ord, i dåb og nadver for at frelse os fra Guds og sin egen vrede. For han elsker os og ønsker ikke, at en eneste skal gå fortabt. Dette ord om syndernes forladelse og vores retfærdiggørelse får vi lov at holde os til ved Guds nåde – til frelse fra fortabelsen.

* Let revideret udgave af svar på spørgsmål i brevkassen i Indre Missions Tidende nr. 50, 2002.