fortabelse
Menneskesønnens komme og frelsen på Herrens dag
Lignelsen om Helvede (Luk 16,19-31) – kritik af Lars Dorland
Guds og Lammets vrede (Åb 14,9-11)*
At (ikke) være rig hos Gud (1. søndag efter Trinitatis – Luk 12,13-21)
Lazarus og den rige mand (Luk 16,19-31)
Advarsel mod forførende lære (Åb 2,18-29)
Hvordan udledes troens sandheder?
Man kan med rette anlægge et overordnet perspektiv ud fra lov og evangelium. Men denne hermeneutik - fortolkningslære - er ikke grebet ud af luften, men baseret på klare steder, der omhandler de relevante lærespørgsmål. Man taler om locus (ental) eller loci (flertal), dvs. det at samle alle relevante steder om et lærespørgsmål på ét sted så at sige. Man taler også om sedes doctrinae, sæde eller grundlag for læren.
Den store hvide flok i Åb 7
Den centrale pointe er, hvem der frelses. Men baggrunden er altså alvorlig. Når Gud og Lammet åbenbarer sig på dommedag, vil dem, der tror på og følger Lammet, blive frelst. De vil “bestå.” Men de øvrige vil blive ramt af Guds og Lammets vrede. De vil hellere rammes og dækkes af bjerge, skønt det er indlysende, hvad det medfører. Men deres ønske er omsonst.
Mange nu om dage benægter, at det vil komme til at gå sådan. Nogle gør det direkte, andre indirekte. Atter andre forsøger måske bare at fortie den barske baggrund - i al fald Alle helgens søndag, hvor denne tekst læses efter første tekstrække.
Det rigtige svar er imidlertid ikke benægtelse, men en klar forkyndelse af lov og evangelium, så mennesker kan være forberedt til den dag.