Tag: fortabelse

At (ikke) være rig hos Gud (1. søndag efter Trinitatis – Luk 12,13-21)

På 1. søndag efter anden tekstrække læses Prædikerens bog 5,9-19; 1 Timotheus 6,6-12 og Luk 12,13-21. Alle tre tekster, som gennemgås i denne Næste søndag, forkynder først og fremmest loven for dem, der har gjort rigdom til det, deres liv og velfærd afhænger af. Evangeliet er dog ikke fraværende. Denne Næste søndag argumenterer dog for, at evangeliet skal fylde mindst lige så meget som dommen over dem, der sætter deres lid til denne verdens rigdom. Derfor gennemgår denne Næste søndag også flere bibelske tekster og tanker, som handler om rigdommen hos Gud. Guds omsorg for og opretholdelse af de kristne understreges også.

Lazarus og den rige mand (Luk 16,19-31)

Mellemtilstanden – tiden mellem død og opstandelse Igennem tiden har der været stor uenighed omkring bl.a. den såkaldte mellemtilstand, tiden fra et menneskes død til opstandelsen. Herhjemme har grundtvigianerne lært, at der var mulighed for omvendelse efter døden. Der er… Læs resten

Advarsel mod forførende lære (Åb 2,18-29)

Vranglæreren i Thyatira, den falske profet Jezabel, og hendes tilhængere formanes til omvendelse, så de ikke skal gå evigt fortabt, når Jesus kommer igen. Det er en alvorlig advarsel mod at acceptere vranglærere og vranglære. Biskoppen i Pergamon formanedes til at omvende sig, fordi han tolererede vranglære. Den formaning må biskoppen i Thyatira også tage til sig, selv om det ikke siges direkte til ham.

Hvordan udledes troens sandheder?

Dette indlæg drøfter, hvordan man kan udlede troens sandheder, dvs. drive teologi.

Man kan med rette anlægge et overordnet perspektiv ud fra lov og evangelium. Men denne hermeneutik - fortolkningslære - er ikke grebet ud af luften, men baseret på klare steder, der omhandler de relevante lærespørgsmål. Man taler om locus (ental) eller loci (flertal), dvs. det at samle alle relevante steder om et lærespørgsmål på ét sted så at sige. Man taler også om sedes doctrinae, sæde eller grundlag for læren.

Den store hvide flok i Åb 7

Den centrale pointe er, hvem der frelses. Men baggrunden er altså alvorlig. Når Gud og Lammet åbenbarer sig på dommedag, vil dem, der tror på og følger Lammet, blive frelst. De vil “bestå.” Men de øvrige vil blive ramt af Guds og Lammets vrede. De vil hellere rammes og dækkes af bjerge, skønt det er indlysende, hvad det medfører. Men deres ønske er omsonst.

Mange nu om dage benægter, at det vil komme til at gå sådan. Nogle gør det direkte, andre indirekte. Atter andre forsøger måske bare at fortie den barske baggrund - i al fald Alle helgens søndag, hvor denne tekst læses efter første tekstrække.

Det rigtige svar er imidlertid ikke benægtelse, men en klar forkyndelse af lov og evangelium, så mennesker kan være forberedt til den dag.