Vi retfærdiggøres altså, når vi – dødede ved loven – oprejses påny ved ordet om den nåde, der er lovet os i Kristus, med andre ord, når evangeliet tilgiver os vore synder, og vi i tro klynger os dertil uden at tvivle om, at Kristi retfærdighed er vor retfærdighed, at Kristi fyldestgørelse er vor soning og Kristi opstandelse vor opstandelse, kort sagt, når vi ikke tvivler om, at synderne er os forladte, og at Gud omfatter os med sin gunst og vil os vel. Hvor gode vore gerninger end kan synes, beror retfærdigheden altså ikke på dem.
(Philipp Melanchthon. Loci, overs. Jørgen Larsen. København: O. Lohses Forlag, Eftf, 1953, s. 104; sprogligt let moderniseret)
Ung professor
Den 29. august 1518 holdt professor Philipp Melanchthon sin tiltrædelsesforelæsning, som det stadig er skik, når et nyt akademisk semester begynder og en professor tiltræder. Luther havde hørt om Melanchthons græske grammatik og fået ham til Wittenberg. Det bemærkelsesværdige er, at Melanchthon kun var 21 år.
Stor betydning som universitetsmand
Melanchthon har haft en kæmpe indflydelse på snart sagt alle sider af universitets virke. Hans tiltrædelsesforelæsning handlede om en reform af universitetsstudierne, så grundsprogene fik den plads, der tilkommer dem. Denne tradition er i Danmark først blevet nedbrudt de seneste 30-40 år.
Melanchthon og den lutherske lære
Melanchthon er alligevel mere kendt som teolog. Snart forelå der en uautoriseret udgave af Melanchthons forelæsninger i dogmatik. Allerede i 1521 udgav Melanchthon derfor selv bogen Loci om teologiens grundbegreber. Luther priste den højst og mente, den burde kirkeligt kanoniseres.
Obligatorisk for præster
I Danmark var det foreskrevet i Kirkeordinansen af 1539, at alle sognepræster burde have Melanchthons Loci – sammen med Bibelen, Luthers Postille, Luthers lille katekismus og Luther/Melanchthons sachsiske visitationsbog fra 1528.
Præsterne skulle også have Melanchthons Apologi, som Melanchthon begyndte at skrive på netop den 29. august, blot i 1530. Den blev udgivet i 1531. Selv om Melanchthons Apologi ikke var og er bekendelsesskrift i Folkekirken, skulle præsterne dengang have den, “i hvilken hele kristendommens vise lære indeholdes og bevises, og hvor der med kristelige grunde gøres rede for, af hvad årsag man skal tro og lære sådan”. Om Loci hedder det, at de vigtigste artikler og steder i Skriften udlægges på det simpleste og korteste!
Luther og Melanchthon
Melanchthon lærte evangeliet af Luther, men Melanchthons betydning for reformationen kan slet ikke overvurderes. I Loci får vi, som det ses af ovenstående citat, en så kort og enkel udlægning af den kristne tro som mulig. Retfærdiggørelsen er centrum og nerve! Og her er der ingen indblanding af vore gerninger, ej heller af Kristi gerninger i os eller ved Helligånden. Melanchthon var ikke lige klar på den sag hele livet, men det lader vi ligge i dagens anledning.
Luther og Chemnitz
Den “anden” af de tre store lutherske teologer, Martin Chemnitz, forelæste i øvrigt over Melanchthons Loci gennem det meste af sit liv som forelæser og superintendent i Braunschweig. Også det viser noget om, hvilken betydning Melanchthon havde.
Læs og lær!
Naturligvis skal man ikke tage fat på Apologien eller Loci – hvis man endnu ikke har læst Den augsburgske Bekendelse. Men har man det, så tag bare fat på 1521-udgaven af Loci og 1531-udgaven af Apologien! Men læs allerførst citatet ovenfor – og lær og nyd den klare lære!