Biskoppen foreslår 6. klasse
Biskop over Roskilde stift, Jan Lindhardt, skriver i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 5. juli, at “En bedre vej ville efter min mening [være] at begynde konfirmandundervisningen i 6. klasse, ikke mindst fordi børn i dag ikke rigtigt er, hvad de har været”. Biskoppen anfører en lang række pædagogiske og psykologiske grunde. Det fremgår tydeligt, at biskoppen tænker på den formelle konfirmandundervisning, som præsterne giver i 7. eller 8. klasse.
Luther mere radikal
Luther indleder de fem hovedstykker med at navnet på hovedstykket (hhv. De ti bud, Troen, Dåb, Nadver og Fadervor) og en tilføjelse som “således som en husfader letfatteligt skal lære sin husstand dem.” Med andre ord skal en husfader sørge for, at hans husstand får lært, hvad kristendommen grundlæggende er. Det skal altså være en del af familielivet, så børn vokser op med det. Det er nemlig alt for sent at begynde at lære unge kristendommens abc, når de er kommet i 6. klasse. Ikke bare fordi de ikke er, hvad de har været. Men også fordi de ellers ikke ville blive, hvad de kunne blive. Børn har brug for at erfare og kende deres forældres kærlighed fra, ja før fødslen. Børn har også brug for at kende Guds kærlighed fra begyndelsen.
Hvordan lære katekismen?
Den enkleste måde at lære noget på er at lære det gennem brug. Børn lærer så at sige automatisk Fadervor, når forældrene beder Fadervor med dem fra begyndelsen. På samme måde lærer børn også Trosbekendelsen, når blot de hver uge deltager i gudstjenesten, hvor man sammen siger eller synger Trosbekendelsen. Bruger husfaderen katekismen, lærer børnene stoffet. Måske skal der en enkelt opfordring eller to til for at få børnene til det, men vanskeligt er det ikke. Men naturligvis har de ikke kun brug for at lære katekismen gennem den daglige andagt. De har også brug for at blive taget med til gudstjeneste, så de lærer katekismestoffet i den rette kontekst. Den rette kontekst omfatter også gudstjenesten i betydningen, at Gud tjener os med evangelium og sakramenter. Men naturligvis har de ikke kun brug for at lære katekismen gennem den daglige andagt. De har også brug for at blive taget med til gudstjeneste, så de lærer katekismestoffet i den rette kontekst. Den rette kontekst omfatter også gudstjenesten i betydningen, at Gud tjener os med evangelium og sakramenter.
Hvorfor lære katekismen?
Den vigtigste grund er, at Jesus Kristus selv har befalet os ikke blot at døbe, men også at lære de døbte at holde alt, hvad han har befalet. Derfor skal de lære (om) evangeliet og sakramenterne; derfor skal de lære at bede den kristnes bøn til sin himmelske Fader; derfor skal de lære De ti bud, som er Guds vilje for os mennesker. De ti bud lærer os også, at vi er syndere, der har brug for evangeliet. Og hvad evangeliet er og hvordan vi kommer til tro og bevares i troen lærer vi af hovedstykkerne Troen, Dåb, Skriftemål og Nadver.
Men naturligvis skyldes Jesu befaling, at vi har brug for at lære disse hovedstykker. Vi har brug for at lære evangeliet fra starten, ikke blot når vi kommer i 6., 7. eller 8. klasse. Vi har brug for at lære loven, så vi får en ret erkendelse af os selv som gudskabte syndere, og så vi ved, hvad gode gerninger er.
Dertil kommer diverse pædagogiske og psykologiske begrundelser. Hvad i barndommen nemmes, ej i alderdommen glemmes, siger et ordsprog. Den, der lært hovedstykkerne som barn, har en rigdom at tære på, når alderdom eller andre ulykker indtræffer. Samtidig er hovedstykkerne også med til fx at give den døbte en kristen identitet og værdi. Man lærer, at et menneske skal øve næstekærlighed. Man lærer også lydighed mod forældre, forældrenes stedfortrædere (fx lærere) og øvrighed.
Den rette kontekst
Tidligere varetog skolen en del af denne undervisning, som biskop Lindhardt rigtigt gør opmærksomt på. Det gør skolen ikke for øjeblikket. Men hvis skolen skal gøre det igen, skal det i al fald være ikke være den udvandede undervisning, man desværre alt for ofte får i det folkekirkelige konfirmandundervisningslokale. Vil man være luthersk af gavn, må man altså vende tilbage til Luthers katekismus og bruge den efter hensigten. Man må også sørge for, at der er overensstemmelse mellem katekismens indhold og den gudstjeneste/kirke, man lader sine børn oplære i. Det hører også med til at være bekendelsestro.
Fadervors anden bøn
Alle kristne beder “Helliget blive dit navn!” Det sker ifølge Den lille Katekismus, “Når Guds ord læres klart og rent, og vi som Guds børn også lever helligt efter det. Hjælp os dertil, kære Fader i Himmelen! Men den, som lærer og lever anderledes, end Guds ord lærer, han vanhelliger Guds navn hos os. Bevar os derfra, himmelske Fader!“
Biskop Lindhardts indlæg “Konfirmationsalderen skal fastholdes eller nedsættes”, Kristeligt Dagblad, 6. juli 2007, findes på http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/256130.