Kærlighed, ret og vrang lære (III)

Som nævnt i Kærlighed, ret og vranglære (I) griber mange til omtolkninger af steder, som handler om falsk profeti eller falsk lære. Her følger et eksempel.

Norman Svendsens tolkning af Matt 7,15-21

I Kristeligt Dagblad skriver biskop Erik Norman Svendsen om forholdet mellem kristne og muhamedanere (muslimer, som de selv vil kaldes). Herefter skriver han ud fra Matt 7,15-21 følgende:

“Når Jesus i sin bjergprædiken advarer mod falske profeter, er det sine disciple, han taler til og dermed til os, som i dag er kristne. Det er en generel advarsel, som ikke sigter på at hænge bestemte personer ud som falske, men som skal tjene til at advare disciplene mod falsk sikkerhed, så de trofast fastholder fokus på det, han har sagt og gjort både i deres forkyndelse og i deres eget liv.

Advarslen mod de falske profeter kan ikke bruges som kasteskyts mod andre, men er som et spejl, vi hele tiden må holde op for os selv for at få sandheden at se om både os selv og den Gud, som Jesus har bragt ind i vores liv og verden.

Kun sådan får vi blik for selv at gøre vores himmelske fars vilje og ikke blot vor egen.”

Unionisme og hjemmegjorte omtolkninger

Som vi har set i del I og II med centrale citater fra Franz Piepers Christian Dogmatics, tillader Skriften og den lutherske lære ikke unionisme eller synkretisme. Disse to ord blev oprindelig brugt om det samme: kirkeligt fællesskab uden læremæssig enighed. I dag bruges unionisme stadig om dette (hvis man overhovedet har et begreb for den slags), mens synkretisme bruges om religionsblanderi på tværs af religionerne. Hvor man før så lutherdom, reformert og papistisk religion som forskellige religioner, er grænserne blevet videre.

Norman Svendsen og islam

I biskop Erik Norman Svendsens stykke, som er citeret ovenfor, glimrer den ligefremme betydning af teksten ved sit fravær. Den naturlige konsekvens af teksten er derfor svær at få øje på. Det er faktisk ikke nemt at se, hvad Norman Svendsen egentlig mener om, hvordan vi kristne skal forholde os til muslimer og Muhamed. Det er i sig selv underligt, eftersom Norman Svendsen er luthersk biskop. Men at han lader dette spørgsmål stå uklart i et stykke, der handler om Matt 7,15-21 er højst besynderligt. Det er et trist eksempel på, hvordan en biskop omtolker Jesu ord, så meningen nærmest bliver den stik modsatte af, hvad Jesus mente.

Norman Svendsen skriver under overskriften “Mere end en profet” om forholdet mellem muslimer og kristne. Det er en kommentar til Matt 7,15-21, hvor Jesus advarer mod falske profeter, som fører folk i fortabelse. Nu er det faktisk sådan, at få har gjort sig så meget fortjent til at blive kaldt en falsk profet som netop Muhammed, og man bliver ikke frelst af at tro på Muhammed og hans vranglære.

Norman Svendsen skriver også om fred og større forståelse mellem kristne og muslimer. Hertil må siges, at der er intet galt i at arbejde for fred og – forhåbentlig bedre – forståelse mellem muslimer og kristne, som Abu Nour Moské i Damaskus gør. Det er blot afgørende, at det ikke fører til en ændret forståelse af kristendommen. Kristendommen er nemlig givet af den treenige Gud og kan ikke ændres (jf. fx Gal 1,5ff). Norman Svendsen afviser da også, at Jesus kun er en profet, sådan som muhamedanerne lærer. Han er “Mere end en profet,” som Søndagsordets overskrift lyder.

Men hvad er konsekvensen heraf? Det er mærkeligt utydeligt hos Norman Svendsen. I oldkirken gjorde man derimod op med arianismen, fordi denne ikke lærte Jesu hele og fulde guddommelighed. Arianismen lærte folk at tro på en falsk kristus, der ikke kan frelse. Han findes jo slet ikke. Muhamedanismen – eller islam, som de selv vil kaldes – er en meget grov udgave af arianismen. Bl.a. meget andet, der kan siges, er, at deres forståelse af Jesus er et groft kætteri. Hvis Matt 7,15-21 overhovedet handler om konkrete vranglærere eller kættere, så må afsnittet handle om muhamedanisme og Muhammed.

Fortolkning en bort-forklaring

Måske mener Norman Svendsen også, at muhamedanisme er et kætteri og Muhammed en falsk profet, men han skriver ikke noget om det. I stedet gør han Jesu ord gjort til noget, som ikke drejer sig om “at hænge bestemte personer ud som falske.” I sammenhængen er det svært at undgå at konkludere, at Norman Svendsen ikke vil eller ikke tør sige, hvad der ellers er en enkelt og ligefrem tolkning. Hans tolkning kan kun kaldes en bort-forklaring. Sørgeligt, men også skændigt, at en biskop ikke kan tale klart om islam som religion og Muhamed som en falsk profet, der fører folk i fortabelse.

Jesu anliggende ifølge Norman Svendsen

Men naturligvis betyder det ikke, at Matt 7,15-21 slet ikke handler om noget. Erik Norman Svendsen omtolker Matt 7,15-21 til at være en advarsel mod “falsk sikkerhed,” rettet til hans disciple. Måske kan Norman Svendsen virkelig ikke læse indenad. Det er i så fald bekymrende. Men alternativt må man mistænke ham for, at han ikke vil acceptere, hvad teksten faktisk siger. Det er karakteristisk for dem, Jesus advarer os imod. Men hører nok, men man retter sig ikke efter det. Muhammed satte sine egne drømme og spekulationer i stedet for Guds klare Ord, som han ikke ville acceptere (hvis han overhovedet havde noget ordentligt kendskab herom). Det er ikke kun bekymrende, men vildledende. Derfor må der siges fra. Jesus kalder tilhørerne til ikke at lytte til falske profeter. Derfor skal man ikke lytte til Muhammed og hans kætteri. Hvorfor vil Norman Svendsen ikke sige det?

Norman Svendsens behov for egen medicin

Hvis Norman Svendsen nu i det mindste ville anvende sin tolkning på sig selv, kunne den da siges at have tjent et formål. Men som skriftudlægning eller kommentar er den vildledende. Det er den ikke så meget på grund af det, der siges, men derimod på grund af det, der ikke siges. Norman Svendsen burde holde fokus på det, Jesus faktisk har sagt og gjort, og gøre det i sin forkyndelse og offentlige skriverier. Det gør han ikke, og derfor gør han heller ikke Guds vilje, selv om det er det, han skriver om. Man må virkelig ønske for Norman Svendsen, at han vil tage sin egen medicin. Det har han bestemt brug for.

Erik Norman Svendsen, “Søndagsordet. Mere end en profet,” Kristeligt Dagblad, 28. juli 2007 http://www.kristeligt-dagblad.dk/ordet/søndagsordet-mere-end-en-profet)

Comments

  1. Thomas F. says

    Hvorfor vil du ikke kalde muslimer muslimer og islam islam?

  2. Dr. Spids says

    Islam og muslim betyder hhv. underkastelse og en, der underkaster sig. Underforstået: under Guds vilje. Men eftersom de ikke tilbeder den treenige Gud, er det en afgud. Deres egen benævnelser er derfor ikke korrekte. Det er Muhammeds såkaldte åbenbaringer, der udgør grundlaget for denne religion, og derfor er det passende at benævne den muhamedanisme. Nogle mener, det er anstødeligt, som om man påstår, at muhamedanere tilbeder Muhammed, og vil derfor undgå betegnelsen.