Lazarus og den rige mand (Luk 16,19-31)

Mellemtilstanden – tiden mellem død og opstandelse

Igennem tiden har der været stor uenighed omkring bl.a. den såkaldte mellemtilstand, tiden fra et menneskes død til opstandelsen. Herhjemme har grundtvigianerne lært, at der var mulighed for omvendelse efter døden.

Der er en del steder i Det nye Testamente, som kunne være relevant at inddrage. Dels for at få den grundlæggende lære slået fast. Dels for at se på, hvordan man kan eller skal tolke nogle skriftsteder, som der typisk henvises til, hvis man vil forsvare muligheden for omvendelse efter døden.

Luk 16,19-31

Det vigtigste er Jesu lignelse om Lazarus og den rige mand i Luk 16,19-31. Vi får en kort beskrivelse af, hvor direkte modsat deres liv var (v. 19-21).

Begge dør. Den fattige bæres af englene til “Abrahams skød.” Den rige bliver begravet (v. 22).

‘Da [den rige mand] slog øjnene op i Hades [1992-oversættelsen har “dødsriget”], hvor han pintes, ser han Abraham langt borte og Lazarus i hans skød’ (v. 23).

Versene 24f gør det helt entydigt, at han pines. Han er i det, der andre steder kaldes helvede (Gehenna). Men hans “herre-mentalitet” har han stadig. Han ser den fattige Lazarus og Abraham, og forventer, at Abraham vil lade den fattige gøre ham en tjeneste, ja, tjene ham.

Svaret er, at der ikke kan laves om på deres situation. Den rige har fået sin luksus, mens han levede. Det fik Lazarus, som lå uden for hans dør, ikke. Tværtimod. Situationen er nu vendt om. Lazarus (Eleazar) betyder ‘Herren hjælper.” Det gjorde han ikke, fordi Lazarus led i denne verden. Lazarus blev frelst, fordi han troede på Herren. Lige som Abraham og alle andre troende.

Men der er endnu en begrundelse for, at Abraham og Lazarus ikke kan hjælpe den rige mand.

Desuden er der lagt en dyb kløft mellem os og jer, for at de, som vil herfra over til jer, ikke skal kunne det, og de heller ikke skal komme over til os derovrefra. (v. 26).

Selv om Abrahams pointe er, at Lazarus ikke kan hjælpe, gælder det jo ligefuldt, at denne kløft (gr. chasma) forhindrer den døde rige mand i at komme over til Abraham. Der er altså ikke nogen mulighed for omvendelse for den rige mand.

Men så kan man spørge, kunne det her ikke være efter dommedag, så det blot er derefter, men ikke inden, at der er mulighed for omvendelse? Det svarer vers 27 i realiteten på.

Da sagde han: Så beder jeg dig, fader, at du vil sende ham til min fars hus, for jeg har fem brødre, for at han kan advare dem, så ikke også de kommer til dette pinested. (v. 27f)

Den rige mand i Hades, dvs. Helvede, vil have, at Abraham skal sende Lazarus til hans familie, så de kan blive advaret. Det ville ikke give nogen mening, at den rige mand vil have nogen sendt til sin faders hus for at advare dem, hvis det var efter opstandelsen og dommedag. Det er faktisk udelukket.

Kløften mellem “Abrahams skød” og “Hades” er altså allerede en realitet, mens den rige mands familie stadig lever på jorden.

Men Abraham svarer: “De har Moses og profeterne, dem kan de høre!” Han sagde: “Nej fader Abraham! men kom der en til dem fra de døde, så ville de omvende sig.” (v. 29f).

Den rige mand tror, at de vil omvende sig, hvis der kommer en fra de døde (v. 30). Den rige mand har altså forstået, at hvis der skal være nogen chance, skal mennesker omvendes, inden de dør. Men hans tro på, at en fra de døde vil overbevise hans familie, som altså også er rige, er forkert, får vi at vide.

Da sagde han til ham: “Hører de ikke Moses og profeterne, så vil de heller ikke lade sig overbevise, selv om en opstod fra de døde.” (v. 31)

Som vi ser, er Abrahams svar, at hvis folk ikke vil lytte til Moses og profeterne, dvs. til Det gamle Testamente, så vil de ikke heller ikke lade sig overbevise, selv om en står op fra de døde (v. 31).

Det viste sig jo også at være sandt. For Jesus opvakte Lazarus. Det førte mange til tro, men det førte os til, at de jødiske ledere besluttede at slå Jesus ihjel (Joh 11,45-53). Selv blev Jesus jo også oprejst fra de døde, men alligevel var og er der mange, der ikke omvender sig.

Matt 7,13f; 2 Kor 6,2 og Hebr 9,27

Der er også andre steder, som ikke tillader mulighed for omvendelse for efter døden. Matt 7,13f gør helt klart, at det er her i livet, det afgør, hvor man skal være i evigheden. Enten går man ind ad den snævre port og går på den trange vej, som fører til livet. Det er desværre de få, der gør det. Eller man går ind ad den brede port og følger den brede vej til fortabelsen. Det er der mange, der gør.

Tilsvarende siger Paulus: “Det hedder jo: I nådens tid bønhører jeg dig; på frelsens dag hjælper jeg dig. Se, nu er det den nåderige tid, se, nu er det frelsens dag!” (2 Kor 6,2).

Endelig vil jeg nævne Hebr 9,27:

Og så vist som det er menneskenes lod én gang at dø og derefter dømmes, således skal også Kristus, efter én gang at være blevet ofret for at bære manges synder, anden gang komme til syne, ikke for at bære synden, men til frelse for dem, som bier på ham. (Hebr 9,27f).

Paulus lærer os i øvrigt også klart, at de troende skal bryde op (eller ‘rejse bort’ eller ‘være væk fra’) fra legemet og være hjemme hos Herren (2 Kor 2,8).

Himmelsk glæde

Den, der dør i troen på Jesus Kristus som sin Herre og frelser, vil altså blive båret til Abrahams skød af englene. Med andre ord vil den troendes sjæl blive båret til Himmels. Selv om vi ikke præcist kan sige, hvordan denne himmelske tilværelse er, kan vi dog sige, at der er tale om, at være og leve hos Kristus.

Legemet er i graven imens. Selv om vi tror på, at de troendes sjæle er “i Abrahams skød” og nyder en himmelsk glæde, så skal vi dog ikke glemme, at der følger en legemets opstandelse (Fil 3,21).

Det kristne håb er først og fremmest håbet om opstandelsen, det evige liv og den evige glædesfest sammen med Kristus, den kongelige brudgom. Det skal vi trøste hinanden med (1 Thess 4,18). Det gælder særligt, hvis man skulle få den tanke, at man er gået glip af noget, hvis man dør, inden Jesus kommer igen. Det er man ikke. Alle skal få del i opstandelsen, men dem, der dør inden, har allerede fået del i en himmelsk glæde, der dog vil blive endnu større, når opstandelsen kommer.

Comments

  1. Georg S. Adamsen says

    Se endvidere mit indlæg "Lignelsen om Helvede (Luk 16,19-31) – kritik af Lars Dorland" samt mine kritiske kommentarer i Lars Dorlands svar (der er links i kommentarerne til mit indlæg).