På en af Kristeligt Dagblads hjemmesider – religion.dk – har teolog Ricardt Riis bl.a. svaret på, “Hvordan kunne en person som Luther få så meget medvind i den tid …?” Riis forsøger at kaste lys over dette spørgsmål og kommer vidt omkring. Men der er dog noget at tilføje omkring det helt grundlæggende: Hvorfor blev mange lutheranere?
Politiske og sociologiske forklaringer
Det er utvivlsomt rigtigt, at mange faktorer af forskellig art spillede ind. I tillæg til dem, Riis peger på, kan det nævnes, at det næppe har været uden betydning for den politiske støtte, at Luther kritiserede afladen og pegede på, at mange penge gik fra de tyske lande til Rom. Det havde de tyske landsfyrster selvfølgelig en stor interesse i at stoppe.
En evangelisk forklaring
Alligevel er det ikke den vigtigste forklaring. Riis nævner, at når det gælder Danmark, peger den såkaldte gråbrødrekrønike på den evangeliske prædiken som årsag (se http://www.martinluther.dk/graab.htm. Det er utvivlsomt rigtigt, og det gælder ikke mindre for situationen i de tyske lande. Men det kan siges mere præcist – især meget mere præcist, end den stærkt polemiske gråbrødrekrønike gør det. Forklaringen er nemlig først og fremmest, at Luther fik vist evangeliet og derfor også begyndte at lære evangeliet i sin forkyndelse og i sin skriftlige og mundtlige undervisning. Evangeliet kom atter til ære og værdighed, og Helligånden kunne derfor virke – og virkede – til tro og lydighed mod Skriften og dens lære. Se Den augsburgske Bekendelse, især artikel 1-5.
Skriften alene
For det andet betød det overordentlig meget, at Luther holdt sig til Skriften og Skriften alene. Det var muligt for enhver at tjekke den lutherske lære og se, at den stemte overens med Skriften. Heri ligger en afvisning af pavens og kirkemødernes ret til at træffe nye bindende læreafgørelser. Men lige så skarpt afvises sværmernes henvisning til åndelige erfaringer og spekulationer. I virkeligheden er det én og samme sag, der afvises: at lære kan baseres på noget som helst andet end Skriften. Men Skriften alene handler ikke kun om lærens formelle basis. Skriften alene handler også om, at alene Skriften kan og skal vise, hvordan Skriften skal fortolkes i sit indhold. Den lutherske skelnen mellem lov og evangelium er aldeles afgørende, for fra første til sidste side finder vi denne skelnen i Skriften. Alene evangeliet er Guds kraft til frelse. Ingen siden Paulus har vist formuleret dette så klart som Luther. Dette teologiske arbejde førte til evangelieforkyndelsen nævnt ovenfor, men også til understregningen af, hvor vigtigt det er, at evangeliet altid bliver forkyndt rent og rigeligt.
Fagligt arbejde
For det tredje er det sandsynligt, at Luther næppe havde fået så meget medvind, hvis han ikke havde været en helt enestående dygtig professor. Faktisk er Luther en af verdens mest produktive teologer nogensinde. Luthers faglige arbejde kom til udtryk på mange måder, ikke mindst ved arbejdet med at beskrive og begrunde den lutherske forståelse af lov og evangelium. Men det drejer sig i det hele taget om hans forskning, undervisning og opbygningen af universitetet i Wittenberg. Den vide distribution af Luthers oversættelse af Det nye Testamente og siden af hele Skriften hører til en af Luther og hans medarbejderes store faglige fortjenester. Men uden Luthers og de øvrige lutheraneres akademiske arbejde havde man ikke fået så mange og så dygtige reformatorer. Peder Palladius fik sin teologiske uddannelse inkl. doktorgraden i Wittenberg. Herefter blev han biskop og teologiske professor i København og forestod reformationen i Danmark (se fx Martin Schwarz Lausten, “Palladius, Peder”, Den Store Danske Encyklopædi).
Religionspædagogisk arbejde
Luther fik for det fjerde en varig, opbyggende betydning, dels gennem pædagogiske skrifter som Den lille Katekismus. Luthers mange skrifter kan næppe overvurderes. Selv om Melanchthon havde en kolossal betydning for reformationen, var det dog Luthers pædagogiske og opbyggelige skrifter og salmer, der bragte evangeliet ud til folket. Luthers mange opbyggelige og oplærende skrifter kan slet ikke overvurderes. Som det rigtig er sagt mange gange, var bogtrykkerkunstens udvikling af afgørende betydning.
Organisatorisk arbejde
For det femte øvede Luther og hans medarbejdere en overordentlig stor indsats med at få samfund og kirke på fode. Luther formanede fyrsterne til at gennemføre eftersyn (visitationer). Luther lagde stor vægt på at få etableret skoler og universiteter, så samfund og kirke kunne få de nødvendige medarbejdere. Den lutherske skolevæsen har uden tvivl stor betydning for lutherdommens vækst. Palladius var som biskop over Københavns stift også leder af stiftets skole- og hospitalsvæsen.
Selv havde Luther tidligt arbejdet som kirkelig visitator. Her så han, hvor dårligt det stod til mange steder. Luther og hans medarbejdere arbejdede i de senere år hårdt på at få skrevet gode kirkeordninger. Når det af og til siges, at lutherdommen ikke interesserede sig for organisatorisk arbejde, er det fejlagtigt. Men man krævede ikke enighed i ledelsesspørgsmål, så længe det ikke havde betydning for læren.
Medarbejderne
For det sjette fik eller og i mange tilfælde fandt Luther en lang række meget kompetente medarbejdere. Philip Melanchthon var en meget dygtig filolog, teolog og organisator. Desværre svigtede han efterhånden den lutherske sag, hvad der desværre blev meget klart efter Luthers død (derfor er Melanchthon ikke nævnt i Konkordiebogen, skønt han skrev Den augsburgske Bekendelse, Apologien og Traktaten om pavens magt og overhøjhed). Bugenhagen udarbejdede kirkeordninger og hjalp fx den danske konge med at reformere den danske kirke og udarbejde en ny kirkeordning, den danske kirkeordinans fra 1537/1539. I generationerne efter Luther kan nævnes teologer som Joachim Mörlin, Martin Chemnitz og Johan Gerhard.
Modvinden
Når Luther ikke fik større medvind end tilfældet var, skyldes også det en lang række faktorer. Politiske grunde – magt – spillede en væsentlig rolle. Men det gjorde også afvisningen af evangeliet og den lutherske lære. Papisterne ville ikke acceptere evangeliet, men holdt fast ved, at paven og kirkemøderne skulle afgøre, hvad der var gældende kirkelære. Nogle papister som fx professor Eck fra Leipzig manipulerede med Luthers teologiske udsagn. Sværmerne ville heller ikke acceptere Skriftens klare og entydige lære, men satte deres egen åndelige oplevelser og spekulationer i stedet. Man holdt sig heller ikke tilbage fra at forfalske Luthers skrifter.
Se Ricardt Riis, “Hvordan fik Luther medvind?”, 16. juli 2007 http://www.religion.dk/spørg-om-kristendom/hvordan-fik-luther-medvind).