Niels Højlund, grundtvigsk præst, forfatter og debattør, har en skarp anmeldelse af Bibelen på hverdagsdansk (BPH) og Den Nye Aftale (DNA) i Weekendavisen, nr. 50, 14. – 20. december 2007. Anmeldelsen står s. 1 og 6 i sektionen Bøger.
Indpakning frem for sagen selv
Han kalder – faktisk ikke uden en vis ret – disse to udgaver for “fornyede gennemskrivninger” og retter så denne skarpe kritik mod disse udgaver:
“Men fornyede gennemskrivninger på basis af eksisterende oversættelser, en slags bibelske stiløvelser med henblik på at finde det sproglige stilleje, som passer bedst i det 21. århundrede og til det 21. århundredes mennesker. Det er vel sådan, man bedst kan karakterisere de to udgivelser.
“Og er det så også nødvendigt? Det er ihvert fald et udtryk for det, som er denne tidsalders største kirkelige bekymring: den pædagogiske bekymring, den næsten uendelige pædagogiske bekymring, den indimellem helt ulidelige pædagogiske bekymring om, hvordan man nu også får præsenteret sagen på en sådan måde, at man, helt i forbrugersamfundets ånd, også kan vække kundernes opmærksomhed og få dem til at overveje et køb.
“Det handler ikke længere om ånd og sandhed, endsige da om frelse eller fortabelse, eller om menighedens opbygning og tro. Det handler med andre ord ikke så meget om sagen selv som om indpakningen. Hvordan fremtræder man over for alle ‘de kirkefremmede’, og ikke mindst da over for ‘de unge’, på en sådan måde, at man tager sig rimeligt moderne og nutidige og hverdagsagtige ud? Det er det tema, som gennemspilles i gudstjeneste efter gudstjeneste søndag efter søndag hele landet over. Det er det, som til stressgrænsen – eller ud over den – lægger beslag på præsternes arbejdstid og opmærksomhed. Og nu har bestræbelsen så også nået bibelsproget.”
Dansk Bibel-Institut ikke udgiver
Højlund er åbenbart ikke så godt kendt i dansk kirkeliv, som jeg troede. For Scandinavia har mig bekendt intet at gøre med Dansk Bibel-Institut, “er den københavnske udgave af det såkaldte Menighedsfakultet i Århus.” Havde han søgt på nettet, ville han også vide, at der ikke er noget hemmelighedskræmmeri bag.
Kritik af konkrete oversættelser
Om DNA skriver Højlund: “Sommetider ender det i det rene vrøvl. Jesus taler i Johannes-evangeliet om, at han vil ‘herliggøre Gud over for mennesker’ ved sin død. Det bliver i den nye udgave til, at han vil ‘guddommeliggøre Gud over for mennesker. Guddommeliggøre Gud! Hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Hvordan kan Gud overhovedet være andet end guddommelig?” Nej, Højlund har ret. Det er en utrolig dårlig gengivelse.
Det fattige nudanske/hverdagsdanske sprog (?)
Højlund kritiserer tankegangen bag disse udgaver: “Jeg skal ikke trætte min læser, men det vrimler i teksten med den slags tvivlsomme krumspring for at komme uden om det, man åbenbart mener er traditionens pinligheder. Undertiden er det gavnligt, at man får sig et elektrisk stød i sprogfornemmelsen og tvinges til at overveje sagen endnu en gang, men for det meste får man kun ved de nye oversættelser til overmål demonstreret, at ‘Nudansk’ da vist, når det kommer til stykket, er et meget fattigt sprog, når det gælder at udtrykke netop de dybe og hemmelighedsfulde sandheder, som ‘nudanskerne’ for længst er holdt op med at spekulere på, endsige da forholde sig til. Hvad nu, hvis ‘nudanskerne’ slet ikke mere har religion tilbage i deres liv, hvordan skulle deres sprog så kunne anvendes til at udtrykke religiøse dimensioner i tilværelsen?” Nej, hvordan!
PS: Man kan læse et interview med Tine Lindhardt, Geert Hallbäck og Malene Bjerre i Kristeligt Dagblad (her). Efter min vurdering imødegår de ikke den kritik, der har været rettet mod DNA her og her og her.