Fire steder i Johannes’ Åbenbaring er der tale om ‘syv ånder.’
Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone (Åb 1,4)
Og skriv til englen for menigheden i Sardes: Dette siger han, som har Guds syv ånder og de syv stjerner: Jeg kender dine gerninger. Du har ord for at leve, men er død. (Åb 3,1)
Fra tronen kom der lyn og brag og torden, og foran tronen stod der syv brændende fakler– de er Guds syv ånder. (Åb 4,5)
Og jeg så et lam stå mellem tronen og de fire levende væsener og de ældste, det så ud som slagtet, og det havde syv horn og syv øjne- det er Guds syv ånder, der er sendt ud over hele jorden. (Åb 5,6)
Hvem menes der med udtrykket ‘de syv ånder’?
De syv fakler, der brænder med ild foran Herrens trone (Åb 4,5; 5,6), forklares som ‘de syv ånder.’ Dette udtryk ‘de syv ånder’ har Johannes, som det ses, brugt i indledningen. Hele hilsenen lyder: “Fra Johannes til de syv menigheder i provinsen Asien. Nåde være med jer og fred fra ham, som er og som var og som kommer, og fra de syv ånder, som er foran hans trone, og fra Jesus Kristus, vidnet, den troværdige, den førstefødte af de døde og herskeren over jordens konger.”
Der er ikke ret meget, som fortolkerne er enige om. Det gælder også forståelsen af dette udtryk. Jeg anser det nu alligevel for helt sikkert, at det må være Helligånden, som sammen med Faderen og Sønnen er ophav til den nåde og fred, som Johannes her ønsker for dem, der lytter til oplæsningen af Åbenbaringsbogen.
Syvtallet er efter mange fortolkeres opfattelse udtryk for det komplette eller fuldendte. Man kan måske sige, at ‘de syv ånder’ derfor betyder Den virkelige Ånd eller Den fuldendte eller perfekte Ånd. Med andre ord: Guds hellige Ånd, der som Guds Ånd er evig, guddommelig, fuldendt, osv.
Gammeltestamentlig baggrund
Der er formentlig en sammenhæng til omtalen af syv lamper i Zakarias’ Bog kap 4. Det er dog lidt svært at se i den danske oversættelse. Lysestagen og lamperne i Zak 4,2 forklares af en engel, der fortæller Zakarias at det skal betyde: “Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!” (vers 6). Lysestagen med disse lamper synes at være symbol på Helligånden.
Den livgivende Ånd
Helligåndens opgave er i øvrigt at tage Jesu ord og tale dem til menigheden (Johannes’ Åbenbaring 2,7 osv.) og derigennem give liv til dem, der hører. Det er det samme, Jesus siger om Helligånden ifølge Johannesevangeliet (Joh 6,63; 14,26).
Det er sikkert derfor, Jesus i Åb 3,1 siger om sig selv, at han “har Guds syv ånder og de syv stjerner.” Han har altså Helligånden og de syv biskopper (jf. “Engle, menigheder eller biskopper?“). Sardes-biskoppen har ry for at leve, men er åndelig død, siger Jesus. Også han opfordres derfor til at omvende sig (Åb 3,3; se mere i “Det falske ydre [Åb 3,1-6]“).
Biskoppen kan ikke selv omvende sig, for vi mennesker kan ikke tro ved egen fornuft eller kraft. Det nytter derfor ikke at prøve at beslutte sig for det. Det nytter heller ikke at sætte alle sine ressourcer ind på blive god nok.
Tro skænkes nemlig ved evangeliet, som er en Guds kraft til frelse. Det er det middel, som Helligånden bruger, når han skal give syndere liv og når han vil bevare troen hos retfærdiggjorte syndere.
Helligånden virker også i dåben (Joh 3,1ff; særligt Joh 3,5; Tit 3,4-7). Helligånden gør altså mennesker levende ved at virke i dåben (jf. Joh 3,1ff) og i, hvad der bliver forkyndt, og Han vil på dommedag levendegøre dem, der er døde i troen på Gud (se Åb 11,11).
Ja, Helligånden er ‘kilderne med det levende vand’, som Jesus Kristus vil lede os hen til (7,16f), og ‘floden med livets vand’ (22,1), som gives os ‘gratis’, dvs. uden vores fortjeneste, når Jesus kommer igen og Gud vil opfylde alle løfterne fuldt og helt (21,6).
Helligånden, det levende vand, gives altså til enhver, der hører og tror på Guds ord og som “Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet” (jf. 22,17).
* Redigeret og udvidet udgave af artikel skrevet til Jesusnet.dk 2005.