Skyerne i Åb 1,7
»Se, han kommer med skyerne,« og hvert øje skal se ham, står der i Johannes’ Åbenbaring 1,7. At hvert øje skal se ham viser, at der er tale om, at Kristus åbenbarer sig for alle. Der er ikke, som i Luk 12,54 og Judas brev 1,12, tale om et meteorologisk fænomen.
Forklarelsen på Bjerget
Dette tema eller motiv møder vi mange gange i Det Nye Testamente (NT). Da Jesus og tre af apostlene, Peter, Jakob og Johannes, var oppe på et højt bjerg, åbenbarede Kristus sin guddommelige herlighed for dem (Matt 17,1-13). Derefter hedder det: »Mens han endnu talte, se, da overskyggede en lysende sky dem, og der lød en røst fra skyen: ›Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!‹« (Matt 17,5). Gud Fader siger – ligesom ved Jesu dåb – at Jesus er hans elskede søn, som han har fundet (eller fandt) velbehag i. Og Gud Fader lægger til, at det er ham, disciplene skal lytte til. Den lysende sky er altså det middel, hvori Gud åbenbarer sig, omend det ikke er en fuldstændig åbenbaring (det ville disciplene som dødelige ikke kunne tåle, jf. 2 Mosebog 33,20).
Skyer og de sproglige variationer
Selv siger Jesus, at han, Menneskesønnen, vil komme igen »på himlens skyer med megen kraft og herlighed« (Matt 24,30; jf. 26,64). Det er netop det, Åb 1,7 handler om. Forskellen på ›med skyerne‹ og ›på skyerne (Himlens skyer)‹ er formentlig stilistisk. I Mark 13,26 og Luk 21,27 hedder det ›i skyerne,‹ mens det i Mark 14,62 hedder ›med Himlens skyer.‹ I Åbenbaringsbogen hedder det senere ›på skyerne‹ (Åb 14,14.15.16).
Skyer og himmelfart
Lukas beskriver Jesu himmelfart som ikke en åbenbaring, men som det modsatte: »Da han havde sagt dette, blev han løftet op, mens de så på det, og en sky tog ham bort fra deres øjne« (ApG 1,9). En sky kan altså både være det middel, Gud bruger til at åbenbare sig, og noget, han bruger, når han igen vil gøre sig usynlig for os mennesker. I Åb 11,12 bruges motivet på samme måde om de to vidner, som vi ikke her skal gå ind i en nærmere tolkning af (I kan sikkert finde en kommentar at slå op i!).
Skyer og bortrykkelse
Er de to vidner den sande kirke, er det parallelt til 1 Thessalonikerbrev 4,17: »Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren« (1Thess 4,17, 1992-oversættelsen). Udtrykket ›i skyerne‹ er dog ikke helt præcist gengivet, for der står egentlig ›i skyer.‹ Det kan altså være en parallel til, at Kristus kommer ›i skyerne‹, ›på skyerne‹ eller ›med skyerne‹. I så fald skal skyerne i 1 Thess 4,17 ikke forstås som målet for de kristnes bortrykkelse – at de kristne skal bortrykkes til skyerne, hvor de skal møde Kristus – men som et middel for deres himmelfart, så at sige, nemlig i betydningen, at de rykkes ind i den himmelske verden. Det er ikke helt indlysende, hvad ›i luften‹ eller ›i luft‹ betyder, men resultatet er i al fald, at de troende, den sande kirke, skal møde Kristus og for altid være sammen med ham. Vi ved, at Kristus skal stige ned fra himmelen, på samme måde, som han steg til himmels (ApG 1,11). Forskellen på jorden, hvor vi bor, og Himlen, hvor Gud bor, ophæves, for vi skal være, hvor Gud og Kristus er. ›I luften‹ må dække over det sted, hvor de kristne er transporteret til ›i skyerne‹ (jf. ovenfor).
1 Kor 10 og Det Gamle Testamente
I 1 Kor 10,1-2 møder vi skyen og havet, men det viser jo tilbage til udvandringen af Egypten, hvor Gud er i skysøjlen om dagen (2 Mosebog 13,21). En nærmere analyse af de mange forskellige gammeltestamentlige ord, der refererer til skyer, mulm, mørke osv., viser, at langt de fleste af disse ord bruges på samme måde i hele Det Gamle Testamente (se min kommentar og min afhandling for henvisninger, hvis du har brug for dem).
Skyer – så at sige Guds transportmiddel
Skyer er det middel, den vogn, som Gud bruger, når han åbenbarer sig, eller vender tilbage til den usynlige himmelske verden. I næsten alle tilfælde bruges disse ord i Det Nye Testamente om Gud eller Kristus/Menneskesønnen. I Det Gamle Testamente gør det samme sig gældende. Skyer bruges af Gud eller en guddommelig person som Menneskesønnen i Daniel 7,13-14. Med andre ord viser skyerne, at Jesus Kristus –og Danielsbogens Menneskesøn – er guddommelig. Skyerne viser ikke, at der kun er tale om engle.
Se også min Facebook-side på www.facebook.com/Densidstebog.