forudbestemmelse

Om den trælbundne vilje. Eller om påstande og faste meninger

Luthers kritiserer i sit skrift Om den trælbundne vilje Erasmus fra Rotterdam, fordi denne benægtede, at Skriften i sig selv ikke kan give os sikker viden. Sådan kan en kristen ikke tale, påviser Luther.

“Mine får hører min røst” (2. s. e. påske – Joh 10,22-30)

Teksterne til 2. søndag efter påske – i 2008 er det 6. april – er Sl 23 og ApG 2,26-41 eller Hebr 13,20-21 samt prædiketeksten Joh 10,22-30.

Joh 10,22-30 er en relativt kort tekst, men den rummer mange temaer. Centralt står Jesu person: at han er Kristus, som Det gamle Testamente profeterede om, og at han er ét med Faderen.

Centralt er også Jesu gerninger: Dem, han har gjort, viser, hvem han er, uanset om jøderne tror det eller ej. Han vil også bevare dem, der hører ham til.

Endelig er Jesu røst, dvs. hans lære, også et centralt emne, ligesom forholdet mellem Den gode Hyrde og hans får, som hører hans røst.

Til Joh 10,29 bør man efter min vurdering følge den læsemåde, som 1948-oversættelsen lægger til grund.