Retfærdiggørelse

Om den trælbundne vilje. Eller om påstande og faste meninger

Luthers kritiserer i sit skrift Om den trælbundne vilje Erasmus fra Rotterdam, fordi denne benægtede, at Skriften i sig selv ikke kan give os sikker viden. Sådan kan en kristen ikke tale, påviser Luther.

Det sande vintræ (18. s. e. Trin. – Sl 121; 1 Joh 4,12-16a; Joh 15,1-11)

Læsningerne til 18. søndag efter trinitatis efter anden række - denne søndag falder i 2008 på den 21. september - er Sl 121, som lærer os om Herrens trofasthed; 1 Joh 4,12-16a, som handler om Guds og vores kærlighed og forholdet mellem disse to; og evangeliet i Joh 15,1-11, som forkynder vores totale afhængighed af Kristus som den, der frelser og giver liv fra først til sidst. Vi retfærdiggøres på grund af Kristi ord. Vi helliggøres ved at være og blive i Ham. Udenfor Ham er der hverken retfærdiggørelse eller helliggørelse.

For mennesker umuligt, for Gud muligt (6. s. e. Trinitatis – Matt 19,16-26; 2 Mos 20,1-17; Åb 3,14-22)

Læsningerne til 6. søndag efter Trinitatis efter anden række falder i 2008 den 29. juni. Fra Det gamle Testamente læses De ti bud og indledningen hertil fra 2 Mos 20,1-17. De ti bud er Guds lov, som blev givet til Israels folk. Under det nye testamente er vi ikke længere under denne lov, men under kærlighedens lov, som imidlertid langt på vej er sammenfaldende med De ti bud. Loven som sådan åbenbarer Guds vilje, men ikke hele Guds vilje! Lovens væsentligste hensigt er at åbenbare for os, at ethvert menneske er en synder og uden undskyldning over for Gud. For selv om man ikke har De ti Bud, så har man en moral, som man ikke holder (jf. Rom 1–3). Evangeliet i Matt 19,16-26 viser, hvad Jesus siger til en, der fejlagtigt tror, at han kan opfylde loven. Han forkynder lovens i dens strenghed og sætter fingeren på lige netop det punkt, som afslører, at den rige mand ikke frygter og elsker Gud og stoler på ham over alle ting, men i stedet sætter sin lid til sin rigdom. Pointen er, at det er umuligt både for en rig og for alle andre. Men det er ikke umuligt for Gud. Hvordan det er muligt for Gud, får vi at vide i de sidste kapitler af alle evangelierne: Jesus måtte lide, dø og opstå for at frelse. Epistlen i Rom 3,23-28 udfolder, hvordan vi kan blive frelst eller retfærdiggjort.

Melanchthon om lovens kraft

Billede af Melanchthon fra 1526Jeg har tidligere blogget om Philipp Melanchthon, bl.a. gengivet et lille stykke om retfærdiggørelsen og troen fra troslæren Loci. Melanchthon har også en udmærket gennemgang af loven. Langt bedre end hvad både fag- og amatørteologer ofte skriver nu… Læs resten

Om et kristenmenneskes frihed – reformatorisk hovedskrift

Et af de vigtigste skrifter, Luther skrev i begyndelsen af reformationen, var Om et kristenmenneskes frihed. Den blev udgivet i 1520. Heri hedder det i Inger Margrethe Kofod-Svendsens oversættelse:
For det sjette: Du spørger: Hvad er det da for
Læs resten

Den danske reformation og kirkeordinansen

Den officielle indførelse af lutherdommen i Danmark Den 30. oktober 1536 indførte Christian den 3. lutherdommen som officiel religion i Danmark som den foreløbige afslutning på ca. 10 års udvikling. Det lange, seje træk Der forestod nu en kæmpeopgave med… Læs resten

Om forståelsen af Matt 22,1-14

Lektor i Det nye Testamente ved Aarhus Universitet, dr.theol. Helge Kjær Nielsen har på kristendom.dk forsøgt at forklare, hvad Matt 22,11-14 handler om. Kjær Nielsens svar er problematisk af flere grunde. Metoden Helge Kjær Nielsen skriver, at “Man får uvilkårligt… Læs resten

At være lutheraner

Pastor Paul Michael skrev i Kirke-Nyt fra Den evangelisk-lutherske frikirke følgende:
I året 1530 spurgte en katolsk fyrste de katolske teologer, om de kunne gendrive den augsburgske bekendelse. De svarede: Ikke med den hellige skrift, men med fædrenes skrifter. Da
Læs resten

Gru eller frimodighed – Teresa (II)

Teresa og gerningerne i verdensdommen – og gru En M. O. har i Kristeligt Dagblad en betragtning om “Moder Teresa,” som fortjener en bemærkning. Ikke fordi den handler om Teresa, men fordi der er alt for mange, der tænker som… Læs resten

Teresa

Makedoneren (eller albaneren?) Agnes Gonxha Bojaxhiu med det lange ophold i Kolkata, Indien (“Moder Teresa”) har både før og efter sin død givet anledning til mange samtaler og debatter. Nu diskuterer man hendes tro og tvivl. Ét er, hvad katolikkerne… Læs resten