Søndagens læsninger
Læsningerne til 3. søndag i advent efter anden række er for det første Es 40,1-8. Dette stykke er sat i musik. Händels Messias er et af de store værker i europæisk kulturhistorie. Kristendom er ikke kultur, men vi…
Læs resten
Læsningerne til juledag efter anden tekstrække består af Joh 1,1-14 som prædiketekst og enten Es 9,1-6a eller 1 Mos 1,1-5 som gammeltestamentlig læsning og 1 Joh 4,7-11 som nytestamentlig læsning.
Der er en klar forbindelse mellem 1 Mos 1,1-5 og…
Læs resten
Juleaftens læsninger efter anden række er dels Es 9,1-6a, som også kan læses juledag, dels evangelielæsningen, hvor man kan vælge mellem Luk 2,1-14 eller Matt 1,28-25. Jeg vælger her at kommentere Matt 1,18-25, bl.a. fordi den nye oversættelse fra 1992 er meget uheldig.
Myten om Luthers træplantninger
Man siger ofte, at Luther skulle have sagt, at selv om Kristus kom igen i morgen, ville han plante et træ i dag. Den tidligste kilde, jeg foreløbig har fundet udsagnet i, er en prædikensamling fra det 20. århundrede. Mange belæste Luther-kendere har givet op i forsøget på at finde et sådant Luther-citat. Det er der en god grund til, for man skal ikke have læst ret meget af Luther for at opdage, at Luther næppe vil have sagt sådan.
Luther ville faktisk have sagt det modsatte. Fordi Kristus kommer, når vi mindst venter det, så vil den kristne for det første flittigt lytte til evangeliet og nære sin tro ved Ordet og sakramenterne, og for det andet som følge heraf gøre gode gerninger med stor omhu. Luther&
Teksterne
Læsningerne til 1. søndag i advent omfatter Es 42,1-9, som er den første af Esajas’ såkaldte tjener-sange, dvs. poetiske stykker om Herrens tjener. Det betyder ikke, at Esajas ikke har profeteret om denne person tidligere i bogen. Velkendt er…
Læs resten
Indledning
Vi er nået til Sidste søndag i kirkeåret, hvor det efter første tekstrække er Matt 25,31-46. Temaet er dommen. Det er et tema, som forbereder adventstiden, som er en bodstid, og som derfor har lilla som liturgisk farve (jf.
Kirkeåret).
Vi lever i en tid, hvor selv præster og biskopper tilsyneladende kan fornægte den evige fortabelse uden konsekvenser. Men bl.a. denne søndags tekst gør modstand mod denne fornægtelse. Problemet behøver ikke at være, at man gør Kristi lidelse og død overflødig. Det virkelige problem er, at man gør troen unødvendig.
Umiddelbart kunne også Matt 25,31-46 se ud til at ignorere troen. Det, der afgør, om man skal gå bort til evig straf eller ind til evigt liv, synes at være gerningerne. Det er imidlertid en overfladisk - en…
Indledning
Matthæus beretter meget kort om opvækkelsen af Jairus’ datter og helbredelsen af kvinden med blødningerne. Bibelselskabets overskrift: “Helbredelsen af synagogeforstanderens datter” er en misforståelse af, hvad Jesus siger i v. 24. Hun er faktisk lige død, så derfor er…
Læs resten
Gennemgang af Matt 22,15-22
Tekstens sammenhæng
Denne søndags prædiketekst følger umiddelbart efter prædiketeksten til
20. søndag efter Trinitatis. Lignelsen om kongesønnens bryllup gør Jesu modstandere så vrede, at de vil fange ham med ord.
De slutter sig også sammen,…
Læs resten
Indledende bemærkninger
Alle helgens dag sætter fokus på død og opstandelse. Der er tradition for at mindes dem, der er døde i årets løb. Læsningerne har fokus på det, der skal komme med Jesu Kristi tilsynekomst på dommedag.
Es 60,18-22…
Læs resten
Indledning
Prædiketeksten til 21. søndag efter Trinitatis: Joh 4,46-53 følger umiddelbart efter beretningen om den samaritanske kvinde. Men Johannes henviser i v. 46a til vinunderet i Kana, og i v. 54 skriver han, at han gjorde dette under som (eller:…
Læs resten