I 2003 holdt jeg en forelæsning i Finland. Den blev efterfølgende redigeret til en artikel, som skulle trykkes i Nordeuropæisk Lutherakademis (NELA) årsskrift. Det ser ikke ud til, at årsskriftet for 2003 nogensinde er blevet færdigt. Derfor lægger jeg artiklen ud her, så interesserede kan læse den.
Titlen er “Menneskesønnens komme og frelsen på Herrens dag: Om tro, lidelse og kamp mod vranglære i Jesu beskrivelse af og formaninger til menighedernes biskopper (sic) i Åb 2-3”.
H. Bartholdy, Håndbog i gammeltestamentlig tekstkritik
Jeg har fortrinsvist beskæftiget mig med nytestamentlig tekstkritik, men af og til har det været nødvendigt at kigge på GT, ikke mindst i forbindelse med det græske GT.
Da jeg læste i sin tid, var der kun meget tørre og kedelige introduktioner på udenlandsk. Siden – for en håndfuld år siden – er der kommet en bog på dansk. Den er skrevet af Henrik Bartholdy, som dengang var lærer på Dansk Bibel-Institut.
Kapitel 1 præsenterer de forskellige “vidner”, som man kalder det. Dvs. de dokumenter, som “bevidner” bestemte læsemåder. Det drejer sig om hebraiske og græsk GT-tekster, aramaiske oversættelser/parafraser (targumerne) samt syriske, latinske og andre oversættelser. Det er, som det skal være.
Kapitel 2 handler om tekstkritikkens mål og metode. Bartholdy hævder med rette, at man ikke kan opstille entydige regler. Man må bruge sin fornuft. Reglerne er mere udtryk for nogle rigtige iagttagelser, som man skal overveje i det praktiske arbejde.
Kapitel 3 gennemgår, hvordan forskellige læsemåder kan opstå.
Kapitel 4 er en indføring i BHS, Biblia Hebraica Stuttgartensia, den udgave, man bruger til fagligt arbejde. Men som Bartholdy rigtigt skriver, er BHS egentlig ikke i streng forstand en videnskabelig udgave, men et praktiske arbejdsredskab, “et værktøj beregnet på studenterbrug!” (s. 78). Det tekstkritiske apparat er ikke tilstrækkeligt omfattende til, at man altid reelt kan vurdere, hvad der må have været den oprindelige læsemåde. Bartholdy advarer også imod at betragte BHS, dvs. codex Leningradiensis, som “sakrosankt” (s. 75). Måske skulle man også overveje, om Novum Testamentum Graece er så sakrosankt, som mange gør det til.
Bartholdy giver en praktiske introduktion til BHS og de to masoretiske apparater. Ganske godt og gedigent alt sammen. Der er to længere lister, hvor forkortelser og latinske ord fra noterne er oversat. Det er der sikkert en hel del, der vil sætte pris på.
Måske er det, fordi bogen er fra 2003, måske er det, fordi den er baseret på undervisning inden. Men det er lidt ærgerligt, at der ikke er en introduktion til Biblia Hebraica Quinta. Det ville være godt, hvis Bartholdy kunne revidere den, men han har jo forladt branchen, så det er måske ikke så let. En revision vil naturligt også skulle medtage et afsnit om elektroniske hjælpemidler. Stuttgarter Elektronische Studienbibel indeholder jo de tekstkritiske apparater inkl. de bind, der er kommet til BHQ.
Arbejder du med BHS og GT, så tøv ikke med at anskaffe Bartholdys håndbog. Den er pengene værd.
Bartholdy, Henrik. Håndbog i gammeltestamentlig tekstkritik. København: Det danske Bibelselskab, 2003. 128 pp. ISBN-13: 978-87-7523-479-0
DO1992: For jeg glæder mig inderst inde over Guds lov.
DO1948 Thi i mit indre menneske glæder jeg mig over Guds lov;
DO1907 Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;
NO/NT2005 Mitt indre menneske sier med glede ja til Guds lov
Kommentar
Den danske oversættelse fra 1992 gør det meget svært at forstå tankegangen i disse vers. Den går nemlig ud på, at den døbte kristne har en dobbelt natur. Fra undfangelse og fødsel har vi alle fået en syndig natur, som gør, at vi ikke kan blive frelst (Sl 51,7; Joh 3,3-6; Tit 3,4-7). Med genfødslen i dåben har vi ikke kun den syndige natur, men også en ny natur.
Paulus taler om “det gamle menneske” (Rom 6,6) og “det nye menneske” (Ef 4,24), og om det “ydre menneske” og “det indre menneske” (2 Kor 4,16). Hvorfor DO1992 kan bruge “det indre menneske” i 2 Kor 4,16, men ikke i Rom 7,22, kan jeg ikke forklare.
Den troendes dobbelte natur er en fundamental forudsætning for at forstå Rom 7. Sindet og det indre menneske vil Guds lov, men det vil den kristnes lemmer ikke.
Bl.a. fordi Rom 7,22 bruger udtrykket “det indre menneske”, er det klart, at Rom 7,13-25 handler om den kristne.
