bLogos

En kritisk anmeldelse af Bibelen på hverdagsdansk

På bloggen Nyt i Natten – Nattevagten kan man finde cand.theol. Knud W. Skovs “Kort anmeldelse af punkter i ”Bibelen på hverdagsdansk.” (se her).

Knud W. Skov konkluderer: “Altså sidder vi her med et sprogligt flot produkt, som dog har så tydelige skævheder rent teologisk, at det ikke bør indgå i bogsalg i lutherske sammenhænge – og helst heller ikke i andre sammenhænge. Det er jo sådan med en sådan oversættelse, at den yderst let får autoritativ status helt ned i versinddeling og kommentarer – selv om det er senere tiders indføjelser. Sådan vil det også let gå med denne bibeludgave – og derfor bør den ikke udbredes.”

Læs hele anmeldelsen!

Folkekirkelig konsekvens?

Biskopperne vil ikke lave om på Den augsburgske Bekendelse denne gang, beretter Kristeligt Dagblad i dag (her). Den historiske fordømmelse, som man kalder det, bliver ikke fjernet i denne omgang. Det mangler også bare (jf. her).

Men har det nogen praktisk betydning – eller har det kun en historisk betydning? Det spørgsmål er i høj grad aktuelt og relevant.

For en uge før kunne Kristeligt Dagblad berette om sognepræst Peter Buch, Højdevangs sogn på Amager (se her).

Han opfører sig decideret uhæderligt, når han til julegudstjenester for skolerne afstår fra at bede Fadervor og sige “far” til Gud, fordi muslimerne ikke må. Det er skandaløst, at en sådan præst kan se sig selv i øjnene, og det er endnu mere skandaløst, at menighedsråds og biskop finder sig i sådan en ukristelig præst.

Her gik man og troede, at det kun var (nogle) muslimer, der måtte sige et med munden og mene noget andet i virkeligheden – og det i princippet endda kun, hvis de var i fare. Men nej! En præst, der har lovet at forkynde den rene lære, svigter alt og alle ved at være en hykler.

Han lader alle tro, at det kan være hip som hap, om man beder til Gud som vores Fader eller ej. Han lader alle tro, at det ikke rigtig betyder noget, om man har en islamisk eller kristen tro.

Men der er jo en positiv begrundelse? Skolerne kommer jo til gudstjeneste. Ja, men hvad er det så, de kommer for at høre? En u-kristelig, for ikke at sige anti-kristelig præst, der vil komme Kristus-fornægtere som muslimerne i møde for at få dem til at komme. Og så tilmed til en julegudstjeneste.

Hvis der nogen konsekvens, hvis der er nogen som helst respekt for Den augsburgske Bekendelse, hvis der er nogen som helst kristelig teologi tilbage, så bør en sådan præst suspenderes, indtil han omvender sig. Hvis han ikke gør det, så bør en sådan præst fyres, og det på gråt papir. For han og alle hans lige bekender jo overhovedet ikke den tro, de ellers har lovet både at forkynde og at værne mod vranglære. Den augsburgske Bekendelse er jo i bedste fald bare historisk for dem.

Og så skal folkekirken og ministeren for det statslige religionsvæsen også lige huske at gennemføre samme procedure over for de øvrige præster og biskopper. Fx biskop Kjeld Holm, som beder sammen med muslimer (se mere her).

Men det vil ikke ske. Og derfor er det endnu en begrundelse ud af en ufattelig lang række begrundelser for at forlade folkekirken.

Chemnitz om nadveren

Luthers skrifter om nadveren er både oplysende og opbyggende læsning, fordi de lærer os Skriftens rene lære om nadveren . Derfor er de også med rette nævnt i Konkordiebogen (Konkordieformelen) som autoritative skrifter.

Martin Chemnitz, som jeg tidligere har skrevet om (se her for den seneste, her for alle blogindlæg om Chemnitz), har skrevet en bog om nadveren: The Lord’s Supper. Den bør være obligatorisk læsning, senest når man har læst Luthers centrale nadverskrifter.

I det følgende har jeg oversat et afsnit fra den engelske udgave af bogen (s. 64):

“Men fordi troen, i overensstemmelse med testamentets ord, tror, at fællesskab med (gr. koinônia [kan også forstås som ‘delagtighed i’]) Kristi virkeligt nærværende legeme og blod også distribueres sammen med de synlige elementer [dvs. brød og vin] til dem, der spiser, er det blevet godtgjort med sikkerhed, at Guds Søn selv giver, anvender og besegler dig med alle de goder, som han vandt til os ved at hengive sit legeme og udgyde sit blod.

“Hans nye nåde-testamente helliggør, bekræfter og besegler også disse goder for dig. Dertil kommer, at han skænker hele sit væsen i så intim en forening, at han forener sig selv med dig med den samme natur, hvormed han er vores broder og af samme væsen som os, og hvorigennem han også fuldendte sit værk: at frelse og forsone os.

“Min tro kan altså holde på, at det sikreste og dyrebareste løfte gælder mig, og at jeg ejer og vil eje disse velsignelser, som Gud med sit generelle løfte har forsikret alle om, som sikre, beseglede og urokkelige velsignelser [der gælder mig].”

Kingo taler også om såvel Jesu legemes og blods reale nærvær som ovennævnte forening i salmen “O Jesus, søde Jesus, dig”:

O Jesus, søde Jesus, dig
ske hjertens tak evindelig,
som med dit legem og dit blod
så kærlig mig bespise lod!

Bryd ud, min sjæl, med tak og sig:
O, hvor er jeg nu bleven rig!
min Jesus i mit hjerte bor,
tak, tak, hvor er min glæde stor!

Th. Kingo 1689 (Gamle DS 430).