Kategori: Augsburgske
Bloggen Augsburgske kommenterer aktuelle spørgsmål ud fra en fast forankring i de lutherske bekendelsesskrifter: »Den Augsburgske Bekendelse« fra 1530 og Luthers »Lille Katekismus« fra året før. Desuden bringes også historiske evangelisk-lutherske citater med aktuel relevans, fx af Martin Luther, Joachim Mörlin, Martin Chemnitz, Paul Gerhardt og C.F.W. Walther.
»Den Augsburgske Bekendelse« formulerer, hvad der er ret kristen lære i en evangelisk-luthersk kirke. Men grunden hertil er, at det er ret kristen lære, dvs. den rette kristne tro og lære, som alle kristne derfor bør tilslutte sig. »Den Augsburgske Bekendelse« fastslår nemlig, hvad der er Bibelens lære, og hvad der ikke er Bibelens lære, i de spørgsmål, den behandler. Luthers »Lille Katekismus« er en lille lærebog i, hvad enhver kristen som minimum bør lære og tro.
De lutherske bekendelsesskrifter, herunder særligt Den Augsburgske Bekendelse, var ikke kun en formulering af, hvad forfatterne, de lutherske fædre, mente, man burde tro og lære, men også en faktisk bekendelse, dvs. en faktisk fremstilling af, hvad de lutherske teologer, præster, fyrster og menigheder rent faktisk troede og lærte. Som det hedder igen og igen: »Menighederne lærer, at …«. I moderne tid er det blevet almindeligt, måske især på den såkaldte højrefløj i Folkekirken, at sige, at de lutherske bekendelsesskrifter er et ideal. Hvis blot dette ideal er fastholdt på papiret, går det nok. En sådan forståelse har ingen historisk basis, men er i lodret strid med den norm, som bekendelsesskrifterne skal være i overensstemmelse med, nemlig Bibelen.
Folkekirken samt Den norske kirke har som bekendelsesgrundlag haft disse 2 samt de 3 oldkirkelige trosbekendelser: Den apostolske Trosbekendelse (Apostolicum), Den nikæno-konstantinopolitanske Trosbekendelse (Nicaenum) og Den Athanasianske Trosbekendelse (Athanasianum). De fleste lutherske kirker har hele Konkordiebogen, som også ud fra en historisk betragtning fastlægger den rette fortolkning af de førnævnte lutherske bekendelsesskrifter. Konkordiebogens 10 bekendelsesskrifter er dog ikke autoritative af denne grund, men fordi de er en ret gengivelse af Bibelens lære i de omhandlede lærespørgsmål. Man siger, at Bibelen er den egentlige norm, der sætter normen for bekendelsesskrifterne (lat. norma normans), mens bekendelsesskrifternes egen normsættende status er afledt heraf (lat. norma normata).
Augsburgske blev oprettet af dr. Spids alias dr.theol. Georg S. Adamsen i 2003 efter inspirationen fra USA, hvor »Gandalf the White« skrev klummen »The Shire« for Confess and Teach for Unity. »Gandalf the White« var nom de guerre for Burnell F. Eckardt, Jr., Ph.D., pastor ved St. Paul Evangelical-Lutheran Church, Kewanee, Illinois. Dr. Spids anerkender hermed med taknemmelighed denne inspiration og takker for tilladelsen fra »Gandalf the White« til at gøre brug af konceptet.
Folkekirken, Den augsburgske Bekendelse og islam
I dagens anledning – Fra Melanchthons Loci (10. april 1521)
Luthers rigdom
Hvordan udledes troens sandheder?
Man kan med rette anlægge et overordnet perspektiv ud fra lov og evangelium. Men denne hermeneutik - fortolkningslære - er ikke grebet ud af luften, men baseret på klare steder, der omhandler de relevante lærespørgsmål. Man taler om locus (ental) eller loci (flertal), dvs. det at samle alle relevante steder om et lærespørgsmål på ét sted så at sige. Man taler også om sedes doctrinae, sæde eller grundlag for læren.
Paven og Martin Luther
Han forsøkte ikke å splitte kristenheten, men kun å ta et oppgjør med korrupte praksiser, lyder et av pavens argumenter.Det er da helt korrekt, at Martin… Læs resten
Grosbøll – igen igen
Bispekandidat Peter Fischer-Møller (PF-M) kan ifølge Kristeligt Dagblad (“Grosbøll – igen igen“) ikke forstå, at hans fire og et halv år gamle indlæg om nu pastor emeritus Thorkild Grosbøll har givet anledning til så meget… Læs resten
Melanchthon om lovens kraft

Glemte de mission?

Generalsekretær i Luthersk Mission, Jens Ole Christensen, kritiserer i Kristeligt Dagblad såvel dr.theol. Carsten Breengaard fra Islamkritisk Netværk og dr.theol. Lissi Rasmussen, som leder Islamisk-Kristent Studiecenter. Christensen spørger: “Er vi, når det kommer til stykket, bare børn… Læs resten
Folkekirkelig konsekvens?
